Kortfattet Chemi til Brug for Skoler

49 staaer frit. Den stærke Saltsyre er en farveløs, rygende Vædske. Destilleres den, gaaer først en Del af Chlor- brinten bort, derpaa stiger Kogepunktet til 110° og nu gaaer en Saltsyre over af Vægtfylde 1,1; den indeholder 20 Proc. Chlorbrinte. Ved Destillation af en mere for- tyndet Syre gaaer først Vand over, men tilsidst destil- leret den samme Syre som før. 68. Saltsyren virker opløsende paa særdeles mange Metaller, idet dens Chlor forener sig med Metallet, medens Brinten bliver fri (10). Dog angribes Sølv yderst vanskeligt, Kvægsølv, Guld og Platin ikke. Den sønderdeler mange Ilter under Dannelse af Chlormetal og Vand, adskillige Svovlmetaller under Dannelse af Chlormetal og Svovlbrinte (75). I Vand, H2 O, og Chlor- brinte er den samme Mængde Brint forbunden med 1 At. Ilt og med 2 At. Chlor. Ilter og Chlorider svare derfor til hinanden paa den Maade, at der til et Ilte R On svarer et Chlorid Rn CL>. Dog gives der en Del Ilter, hvortil der ikke svarer saa høj en Chlorforbindelse. eller hvor denne dog er meget ubestandig. Saadanne Ilter give ved Opvarmning med Saltsyre: Vand, et lavere Chlormetal og frit Chlor. Hertil høre bl. A. de saakaldte Overilter, f. Ex. Brunsten (se 64). — Ogsaa Salpetersyre formaaer at ilte Saltsyrens Brint til Vand under samtidig Udvikling af Chlor, som da i Dannelses- øjeblikket virker kraftigere end ellers (56). I det s. k. Kongevand, en Blanding af 4 Vd. Saltsyre og 1 Vd. Sal- petersyre. har man derfor et Opløsningsmiddel, der om- danner alle Metaller, selv Guld*) og Platin til Chlor- metaller, og forsaavidt et Metal kan give flere Chlorider, dannes ved Indvirkning af Kongevand altid det højeste. 69. De Chlorforbindelser, der baade indeholde Brint og Ilt, maa alle dannes ad Omveje. Kun nogle Salte af disse Syrer ere vigtige, navnlig Calciumsaltet *) „Metallernes Konge“. 4