Kortfattet Chemi til Brug for Skoler
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1874
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
UDK: TB Gl. 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59
dels i mangehaande Forbindelser med Svovl og Metaller.
— Arsenik er flygtigt; dets Dampe have Løglugt. Det
kan brænde i Luft og Ilt til Arseniksyrling-Anhydrid,
Ås2 O3, et hvidt Legeme, der er yderst giftigt („Rottekrudt")
og ved Ophedning sublimerer i Krystaller. Blandes det
med Trækulpulver og ophedes i et smalt Prøveglas, saa
dannes Kulilte, og Arseniken afsætter sig som et sort,
metalglindsende Spejl over Blandingen. Arseniksyrling-
Anhydridet er tungtopløselig! i Vand, letopløseligt i
Saltsyre. Bringes en selv overordentlig riuge Mængde
af denne Opløsning i et Brintudviklingsapparat som
Fig. 30.
hosstaaende (hvor a er et Rør med Bomuld til at tilbageholde
den meste Fugtighed; istedetfor a kan ogsaa anvendes et Prøve-
glas c), saa udvikles tilligemed Brint Arsenikbmnt, As H3,
en yderst giftig Luftart. Brinten brænder nu med
blaalig Flamme og Røg af Arseniksyrling. Holder man
et koldt Porcellainsskaar i Flammen, saa afsætter sig
derpaa et sortbruut, giindsende Spejl af metallisk Arsenik.
Glødes Køret paa et enkelt Sted b, saa sønderdeles
Arsenikbrinten og afsætter et Metalspejl i selve Røret.
Saaledes kan selv meget smaa Mængder af Arsenik
eftervises i Forgiftningstilfælde. — Ved Opvarmning af
Arsenik med Salpetersyre dannes Arseniksyre, H3 As O4,
der i næsten alle Forbindelser viser den største Lighed
med Fosforsyre. De krystallinske arseniksure Salte ere
isomorfe med de tilsvarende fosforsure. Arseniksyre