Kortfattet Chemi til Brug for Skoler

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1874

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

UDK: TB Gl. 546

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
75 3. De egenlige Jordarters Metaller. Her medtages kun Aluminium. 6gyldigt. Hertil slutte sig Jerntveilte- forbindelserne. 4. Magniumgruppen. Magnium, Zink, Mangan, Jern (i Jernforilteforbindelser), Kobber (i Kobbertveilte- forbindelser). De ere 2gyldige og danne letopløse- lige svovlsure Salte. Til Kobbertveilteforbindelserne slutte sig Kvægsølvtveilteforbindelserne. 5. Sølv, hvortil slutte sig: Kobber i Kobberforilte-, Kvægsølv i Kvægsølvforilteforbindelserne. De ere 1 gyldige og danne uopløselige Chlorider. 6. Guld, Platin og Tin staae mere isolerede. Kalium, Natrium, Calcium, Bargum, Aluminium og Magnium have ringe Betydning i metallisk Tilstand, hvorimod mange af deres Forbindelser' høre til de aller- vigtigste i Chemien ligesom i det daglige Liv. Det er tilmed saa vanskeligt at isolere dem af deres For- bindelser, at de først sent (fra 1807) ere bievne be- kjendte. Derfor have deres Ilter, som man tidligere alene kjendte (eller troede at kjende), særegne Navne, nemlig Kali, Natron, Kalk, Baryt, Lerjord, Magnesia. De øvrige Metaller, tildels med Undtagelse af Mangan, have størst Betydning som Metaller, medens deres For- bindelser have mindre Vigtighed og derfor i det Følgende omtales forholdsvis kort. I. Alkalimetalleriies Forbindelser. 113. Kalium og Natrium kunne paa Grund af deres store Ilteliglied ikke findes frit i Naturen, men i Forbindelser ere de meget udbredte. Kiselsurt Kali findes som Bestanddel af de hyppigste Mineralier saa- ledes i den aim. Feldspath (136). Ved Feldspathens Sønderdeling og Forvittring gaaer Kalium over i en opløselig Forbindelse, hvori det kan optages af Planterne, for hvilke det udgjør et uundværligt Næringsmiddel. Dets Forekomst i Planten synes knyttet til Kulhydraternes (173 f.).