Kortfattet Chemi til Brug for Skoler

85 De naturlige Vande, som indeholde mest kulsur Kalk, ere Brønd- og Kildevand; Floder og Indsøer indeholde allerede mindre, og Havvandet langt mindre. Grunden hertil er især, at saa mangfoldige Sødyr (Koraller f. Ex.) til deres Skaller bruge kulsur Kalk, som derved efter- haanden udskilles og ikke let opløses igjen, fordi de enkelte Smaadele ere omgivne af organiske Hinder. Der er i saa Henseende en paafaldende Forskjel mellem den kulsure Kalk og f. Ex. Kogsaltet, som ligeledes findes i næsten alt Vand og ligeledes i store Mængder tilføres Havet. Det benyttes vel af Sødyrene, men ud- skilles igjen i opløselig Form, og Havet bliver derfor bestandig rigere paa Kogsalt. 126. Ved Glødning afgiver den kulsure Kalk Kul- syre, og Kalle, Calciumilte, CaO, bliver tilbage: CaCO3 = Ca O + C O2. Denne Proces udføres i egne Ovne, Fig.31, (Kalkbrænding). Den brændte Kalk er et hvidt usmelteligt Le- geme, som forener sig med Vand under stor Varmeudvikling til Kalk- hydrat , s. k. lædsket Kalk: Ca O + II2 O = Cä (O H)a. Et Stykke brændt Kalk overgydes paa en Tallerken lidt efter lidt med saa meget lunket Vand, som det vil optage i sine Porer. Efter kort Tids Fig. 31. Forløb falder det under stor Varmeudvikling og Fordampning af meget Vand hen til et Pulver. Kalkhydrat reagerer alkalisk, og tiltrækker begjærligt Kulsyre af Luften under Dan- nelse af kulsur Kalk: Ca (OH)2 + CO2 = Ca CO3 + H2 O. Med mere Vand danner Kalkhydrat den grød- eller vællingagtige Masse, soin, blandet med Sand, udgjør Murernes Mørtel. Sandet sættes til, dels for at give