Kortfattet Chemi til Brug for Skoler

98 tagen Svovlmagnium) faaes ved at fælde et opløseligt Salt med Svovlbrinteammonium, f. Ex. FeSO4+2NH4.HS — (NH)4)2 SO4 + FeS + H2 S. Kobber- og Jernforbin- delserne ere da sorte, Svovlzink hvidt, Svovlmangan hudrødt. Ogsaa Jerntveiltesalte give med Svovlbrinteammonium Jernsulfure under Udskillelse af Svovl: Feg Cl06 NH-, HS = 6NH4Cl + 2FeS4-3H2S + S. Svovlkobberet fældes ogsaa ved Svovlbrinte (75) af en sur Kobberopløsning, Svovl- zink kun af en eddikesur Opløsning. Svovljern og Svovlmangan fældes ikke ved Svovlbrinte af sure Op- løsninger. Sml. (75). Alle iltes let i Luften. 148. De kulsure Salte, RCO3, forekomme jævnlig i Naturen, saaledes findes kulsur Magnesia, Manganilte, Zinkilte og Jernforilte som Mineralierne Magnesit, Manganspat, Zinkspat („ædel Galmei“) og Jernspat, der alle ere isomorfe med Kalkspat (125). De to sidste ere vigtige Malme. En Blanding af kulsur Kalk og kulsur Magnesia, den saakaldte Dolomit, danner hele Jordlag. Det kulsure Kobbertveilte forekommer naturligt i forskjellige For- bindelser med Hydratet, f. Ex. Malachit, CuCO3, Cu(0H)2. Fældes opløselige Salte af disse Metaller med kulsurt Natron, dannes basiske kulsure Salte, der ligne Hy- draterne i Farve og Iltelighed. De kulsure balte af Magnium, Mangan, Zink og Jern ere opløselige i kul- syreholdigt \ and. Sml. (125). 149. Af de fosforsure Salte er det fosforsure Magnesia- Ammoniak vigtigt som Kjendemærke baade paa Magniumsalte og fosforsure Salte. Det er et krystallinsk Bundfald, Mg NII, PO.(,611.2 O, der kan fældes, naar man til en ammoniakalsk Blanding af et Magniumsalt og Salmiak (sml. 145) sætter en ammoniakalsk Op- løsning af Fosforsyre eller omvendt. 150. Af cle kiselsure Salte kunne mærkes de natur- lige bløde Magniumsilikater Talk, Mer skum og Serpentin; den vigtige Malm „uædel Galmei“ (et Zinksilikat), og de overordenlig udbredte, i Almindelighed mørktfarvede, krystallinske Mineralier Augit og Hornblende, der for- uden Magnium indeholde Calcium, Jern og Aluminium