Kortfattet Chemi til Brug for Skoler

120 Tør Destillation. 166. Den Operation, hvorved man forkuller orga- niske Stoffer og derved frembringer de porøse Kul (164), kaldes en tør Destillation, idet der foruden de porøse Kul, som blive tilbage, dannes en Mængde flygtige Pro- dukter af meget stor Betydning. Skeer den tørre Destillation af Træ under saadamie Forhold, at de flygtige Stoffer kunne opsamles, saa gaaer først Vand over, dernæst Forbindelser af Kulstof, Brint og Ilt (Eddikesyre, Træspiritus, Brandolier), saa den s. k. Tjære, der bestaaer af en Blanding af for- skjellige Stoffer, baade Kulbrinter, f. Ex. Benzol, Paraffin (s. nedenfor), og Forbindelser, der tillige indeholde Ilt (f. Ex. Kreosot); ved højere Temp, dannes simplere For- bindelser, der ere letantændelige (f. Ex. Kulilte og luft- formige Kulbrinter). Ved stærk Ophedning af en lille Retort af tungtsmelteligt Glas, halv fyldt med Savspaaner, og hvis Forlag er forsynet med et Rør, hvorigjennem de brændbare Luftarter kunne strømme ud og tændes, kan denne sammensatte Virkning tydeliggjøres. Hertil maa anvendes en Vinaandslampe med dobbelt Lufttræk. — Brwnkul give lignende Produkter, især Tjære, Paraffin og Belysningsolier (Paraffinolie). Den tørre Destillation af Stenkul er dog den, der har størst Be- tydning. Hovedformaalet med den er Fabrikation af Gas, men samtidig blive Kokes tilbage som et vigtigt Biprodukt, og foruden den luftformige Gas destillere en Mængde Stoffer over, som kunne fortættes og danne den vigtige Stenkulstjære. i 167. Til Fremstilling af Belysningsgas ophedes Stenkullene i liggende, halvcy linderform ede Retorter af Jern eller ildfast Ler. Herved udvikles den Brint, Kullene indeholde, dels i fri Tilstand, dels forener den sig med en Del af Kulstoffet til flygtige Kulbrinter, med Kullenes Ilt til Vand, med deres Kvælstof til Ammoniak og med deres Svovl til Svovlbrinte. Samtidig dannes noget