Kortfattet Chemi til Brug for Skoler

 10 Brint, og holdes en kold tør Glasklokke over Flammen, saa vil den dannede Vanddamp fortætte sig paa Klokkens Sider som Dug. En saadan Vanddamp iagttages i det Øjeblik man sætter et koldt Lampeglas paa en tændt Lampe, thi alle vore Belysningsstoffer indeholde Brint. Paa ganske lignende Maade brænder Brint i Ilt. Man tænder Brint, der strømmer ud af et Glasrør som ab, og sænker det ned i en Flaske med Ilt. (Fig. 8). Flammen er farveløs, men overordenlig hed, saa at man i Ilt-Brintflanimen kan smelte tt/ yderst tungt smeltelige Stoffer (f. Ex. Platin). Ogsaa den Varmemængde, herved \ udvikles, er meget stor. Ved Forbræn- / \ ding af 1 Vægtdel Brint i Ilt udvikles * j 34400 Varmeenheder, d. v. s. med den ved O i Forbrænding af 1 Vægtdel Brint udviklede I Varmemængde kunne 34400 Vægtdele 8 ” Vand opvarmes 1°, eller (hvad der er det Samme) 344 Vægtdele Vand opvarmes fra 0° til Kogepunktet. Den betydelige Mængde Varme, Brint og Ilt udvikle ved deres Forbindelse til Vand, faaer man bedst et Begreb om ved at lade Foreningen af en større Mængde Brint og Ilt skee paa en Gang. En Blanding af 2 Rumfang Brint og 1 Rumfang Ilt (7), den s. k. Knaldluft, forener sig ikke ved almindelig Temperatur. En saadan mechanisk Blanding indeholder Vandets Bestanddele i de rette Forhold, men er ikke Vand; først naar man antænder Blandingen, eller lader en elektrisk Gnist slaae igjennem den, foregaaer For- eningen, og det med en voldsom Explosion. Et 6—8" højt- og 1—iy2" vidt Cylinderglas fyldes over Vand, */3 med Ilt, % me(l Brint, lukkes med en Glasplade under Vandet og stilles frit paa Bordet. Tændes nu Blandingen i det Øjeblik, Pladen tages af, saa skeer Forbindelsen med et Knald som et Pistolskud. Explosionen hidrører fra, at den dannede Vanddamp ved den stærke Varme udvides overordenligt, og naar den nu igjen fortætter sig til et Here Tusinde Gange mindre Rumfang, saa styrter Luften ind i det tomme