Kortfattet Chemi til Brug for Skoler
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1874
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
UDK: TB Gl. 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140
Form, maa det antages, at Stivelsen passerer Celle-
væggene. Men hvilke Virksomheder, det skyldes, at
det saalrdes dannede Sukker i Planten omdannes til
Fedtstoffer, Æggehvidestoffer og de mangfoldige andre
organiske Bestanddele, der ofte findes i Planten, vides
aldeles ikke. Sikkert er det, at visse uorganiske Stoffer
ere nødvendige, for at disse Omsætninger kunne finde
Sted. Kvælstoffets og Svovlets Nødvendighed er klar,
da de udgjøre Bestanddele af Æggehvidestofferne. Det
synes vist, at Tilstedeværelsen af Fosfor og Magnium
er knyttet ti] Æggehvidestofferne, Kalium til Kulhydra-
terne, Calcium og Jern til Bladgrønt. Skjønt den
Jernmængde, Planten indeholder, er meget ringe, saa
blive Planter, der fuldstændig afskæres fra Tilførsel af
Jern, ikke grønne. Jernet betinger altsaa Plantens
grønne ligesom Blodets røde Farve. Men hvilken
nærmere Rolle disse for Planten nødvendige Metaller,
Kalium, Calcium, Magnium og Jern, spille ved Plantens
Ernæring, vides ikke.
189. Dyrets Ernæring gaaer hovedsagelig ud paa
igjen at sønderdele de af Planten opbyggede, mere
sammensatte organiske Stoffer til simple Forbindelser.
Medens Plantens Ernæring i det Hele er en Reduktion,
hvorfor der ogsaa maa tilføres Planten Kraft udenfra
(Sollys), saa er Dyrets Ernæring i det Hele en Iltning,
og Dyret udvikler derfor Kraft, dels i Form af Varme,
dels i Form af Muskelkraft.
190. Dyrets vigtigste Fødemidler ere Kulhydrater,
Fedtstoffer og Æggehvidestoffer. Før disse kunne tjene
til Ernæring, maa de opløses eller paa anden Maade
bringes i en saadan Tilstand, at de kunne optages i
Blodet. Allerede i Munden bliver Stivelsen delvis om-
dannet til Sukker af Spyttet, der nemlig indeholder et
Stof af lignende Virkning som Diastase (173). Naar
man lægger Mærke dertil, kan det let iagttages, at Brødet under
Tygningen og især i det Øjeblik, det synkes, bliver sødt. I Maven