Kortfattet Chemi til Brug for Skoler

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1874

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

UDK: TB Gl. 546

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
140 Form, maa det antages, at Stivelsen passerer Celle- væggene. Men hvilke Virksomheder, det skyldes, at det saalrdes dannede Sukker i Planten omdannes til Fedtstoffer, Æggehvidestoffer og de mangfoldige andre organiske Bestanddele, der ofte findes i Planten, vides aldeles ikke. Sikkert er det, at visse uorganiske Stoffer ere nødvendige, for at disse Omsætninger kunne finde Sted. Kvælstoffets og Svovlets Nødvendighed er klar, da de udgjøre Bestanddele af Æggehvidestofferne. Det synes vist, at Tilstedeværelsen af Fosfor og Magnium er knyttet ti] Æggehvidestofferne, Kalium til Kulhydra- terne, Calcium og Jern til Bladgrønt. Skjønt den Jernmængde, Planten indeholder, er meget ringe, saa blive Planter, der fuldstændig afskæres fra Tilførsel af Jern, ikke grønne. Jernet betinger altsaa Plantens grønne ligesom Blodets røde Farve. Men hvilken nærmere Rolle disse for Planten nødvendige Metaller, Kalium, Calcium, Magnium og Jern, spille ved Plantens Ernæring, vides ikke. 189. Dyrets Ernæring gaaer hovedsagelig ud paa igjen at sønderdele de af Planten opbyggede, mere sammensatte organiske Stoffer til simple Forbindelser. Medens Plantens Ernæring i det Hele er en Reduktion, hvorfor der ogsaa maa tilføres Planten Kraft udenfra (Sollys), saa er Dyrets Ernæring i det Hele en Iltning, og Dyret udvikler derfor Kraft, dels i Form af Varme, dels i Form af Muskelkraft. 190. Dyrets vigtigste Fødemidler ere Kulhydrater, Fedtstoffer og Æggehvidestoffer. Før disse kunne tjene til Ernæring, maa de opløses eller paa anden Maade bringes i en saadan Tilstand, at de kunne optages i Blodet. Allerede i Munden bliver Stivelsen delvis om- dannet til Sukker af Spyttet, der nemlig indeholder et Stof af lignende Virkning som Diastase (173). Naar man lægger Mærke dertil, kan det let iagttages, at Brødet under Tygningen og især i det Øjeblik, det synkes, bliver sødt. I Maven