Kortfattet Chemi til Brug for Skoler

18 brænding, hvorved Blodet iltes, og som er Kilden til den dyriske Varme. Ved Aandedraget optager Blodet Ilt i Lungerne og fører den ud i Legemet, hvor Blodets kulstofholdige Bestanddele forbrændes til Kulsyre, som derfor findes i den udaandede Luft. Naar Plante- og Dyrestoffer forraadne (183), dannes ligeledes Kulsyre ved en langsom Forbrænding, der navnlig i stor Maale- stok finder Sted i Agerjorden (Formuldning), og paa mange Steder strømmer denne Luftart frem af Jorden. Den udmærker sig ved sin høje Vægtfylde (22 Gange større end Brintens, 172 Gang større end Luftens), og ved ikke at kunne underholde Forbrænding eller Aande- drag. Den kan derfor hældes fra et Kar i et andet, ja trækkes over med en Hævert som den i Fig. 16; et Glas, der overfyldes med Kulsyre, flyder over. Alt dette kan vises ved, at Kulsyre slukker et brændende Lys. Den har en syrlig Lugt og Smag og kjendes let paa, at den med Kalk danner en hvid, uopløselig Forbindelse (kulsur Kalk, Calciumcarbonat; Sinl. 23). Naar man ryster Kalkvand (en klar Opløsning af Kalk i Vand) med Kulsyre eller aander deri, dannes et hvidt Bundfald. 23. Kulsyre er ikke nogen Syre, thi den indeholder ikke Brint; den er et Anhydrid (15) af den egenlige Kulsyre, hvoraf ikke faa Salte (altsaa Forbindelser, hvori Syrens Brint er er- stattet af Metal) forekomme i stor Mængde i Naturen. De kaldes Ivulsure Salte eller Carbo- nater. Saadanne ere f. Ex. Marmor og Kridt, der begge ere Calciumcarbonat. Behandles derfor Marmor med en Syre, saa bytte Syrens Brint og det kulsure Salts Metal Plads, og det kan antages, at der er et Øieblik, hvori den egenlige Kulsyre dannes, men den spaltes strax i Vand og Luftarten Kulsyreanhydrid, som vi dog ville kalde Kulsyre, fordi dette er det gængse Navn. Kulsyren fremstilles simplest ved at bringe Marmorstykker og Vand i en Flaske med Tilgydningstragt og Udviklingsrør (Fig. 5), og lidt efter lidt tilsætte stærk Saltsyre.