Kortfattet Chemi til Brug for Skoler
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1874
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
UDK: TB Gl. 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
Dampe af Fosforsyre-Anhydrid (15),
Vandet. Efter Forbrændingen stiger
omtrent 75 af den afspærrede Lufts
I en Skaal lægges en firkantet Glasplade,
hvorpaa sættes en lille Porcellænskop (der
kan svømme paa Vand) med et Stykke mellem
Filtrerpapir vel aftørret Fosfor (sml. 81),
halvt saa stort som en Ært; man hælder
Vand, i Skaalen, til det staaer lidt over
Pladen, tænder Fosforet ved. at berøre det
med en varm Staaltraad og sætter hurtigt
Bægerglasset A derover. I det første Øjeblik
trykkes A let ned mod Glaspladen, for at
intet af den varme Luft skal undslippe. Saa-
snart Vandet begynder at stige, hældes mere
Vand i Skaalen. Naar Forbrændingen er
ophørt og de hvide Dampe forsvundne, ser
man, at Vandet er steget betydeligt. Man
som optages af
dette og fylder
Rum (18; 21).
Fig. 12.
skyder nu Glasset ind paa Pladen, vender
det, hvorved den lille Skaal synker tilbunds og paaviser, at et
Lys slukkes i Resten af Luften (og at Vædsken er sur). J pen
Tilstand kan Kvælstof faaes ved at lede en langsom
Strøm af tør og kulsyrefri Luft gjennem et glødende
Rør med rent Kobber (21).
29. Det frie Kvælstof har kun Betydning som For-
tyndingsmiddel for Ilten,’ der ublandet vilde virke altfor
voldsomt baade ved Aandeclræt og Forbrænding. Men
i sine Forbindelser spiller det en saare vigtig Rolle
ved baade Dyrenes og Planternes Ernæring. Næsten
alle dyriske Stoffer (Kjød, Blod, Æggehvide) bestaae
af Kvælstofforbindelse; Dyrene optage Kvælstoffet, idet
de nære sig af Plantestoffer, og af disse indeholde
navnlig Frøene (Korn) meget Kvælstof. Planterne kunne
ikke optage Luftens frie Kvælstof; men gjennem Rød-
derne indsuge de Kvælstofforbindelser af Jordbunden;
denne indeholder nemlig altid en kvælstofholdig Syre,
Salpetersyre, og et andet kvælstofholdigt Legeme, Am-
moniak. Baade Salpetersyre- og Ammoniakforbindelser kunne
tjene til Plantens Ernæring; men i Aim. synes Ammoniakforbin-