VANDETS UDVIDELSE.
95
II
+
II
i + ßt
Man kan altsaa af to Vejninger finde en Vædskes Udvidelses-
koefficient ß, naar Glassets Koefficient 7 er bekendt; den bestemmes,
lige som ovenfor, ved et foreløbigt Forsøg med Kvægsølv.
Resultater. Man finder som Regel, at Udvidelseskoefficienten
ß vokser med Temperaturen; man skriver den da under ormen
ß = a + bt + ct.
For Kvægsølv har Broch beregnet ß af Regnaults Maalinger;
han fandt
ß = io-9 (181792 + O.175 + 0.035166 t J.
Med Hensyn til de andre Vædsker henvises til Landolts og
Børnsteins Tabelværk. 0
Særlig Interesse har Vandets Forhold. Gaar man ud fra o .
og opvarmer Vandet, trækker det sig sammen indtil 4 C., der-
efter udvider det sig igen, faar lidt over 8° C. samme Rumfang
som ved o° C. og udvider sig derefter stærkere og stærkere.
Som Følge heraf har Vandet sin største Vægtfylde ved 4 C.
Dette mærkelige Forhold er allerede bemærket 1 det sekstende
Aarhundrede af Medlemmerne af det florentinske Academia del
Cimento. De opvarmede Vand i et Apparat af den Form,
som Fig. 28 viser, og saa da, at Vandet ved Opvarmmng fra
Frysepunktet af først sank i Røret; de tilskrev dog dette Glas-
sets større Udvidelse, og denne Anskuelse blev længe as-
holdt. I792 fandt Blayden og Gilpin, at Vandets Rumfang var
mindst ved 4 ° C., og dette Resultat er blevet bekræfte a a
senere Undersøgelser. For at bestemme Rumfanget af et. 1 o-
gram Vand ved forskellige Temperaturer bestemte efe re m
V9S en Messingcylinders Vægttab i Vand og fandt, ve a
Hensyn til Metallets Udvidelse ved Varme, at Vandet hav e
største Tæthed ved 4.4° C. Den samme Metode anvendte Ha
ström-, han bestemte en Glaskugles Vægttab i Vand, H
t dvidelseskoefficient bestemte han ved at maale Læng eu vi - s
af en Glasstang af samme Slags Glas. Hans Forsøg ørte ,
Vandets Rumfang ved t° var
v = v(1 — 10-10 • t (52939 — 65322 z + M4-5 i2') )■