Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

LUFT ABSORPTION I VÆDSKER. IOS For Ilt og Kvælstof aftager Absorptionskoefficienten først stærkt med voksende Temperatur; derefter synes den at blive konstant og begynder dernæst at vokse for Brintens Ve ommen e, a andre Luftarter ville forholde sig paa samme Maade ved højere Temperatur, er meget sandsynligt. Man ser heraf, at Aarsagen til, at Vandet afgiver Luft ved Kogning, ikke kan ligge alene 1, at Absorptionskoefficienten aftager ved Opvarmning; det hidrører væsentlig fra, at de dannede Dampe blandes med Luften og føre den bort med sig. „ , Naar en Vædske er mættet med en Luftart, vil der vær Ligevægt mellem Luften over Vædsken og Lu ten 1 æ seen. Man maa antage, at der i samme Tid gaar lige megen Luft nd i Vædsken og ud af den. C. Bohr har søgt at bestemme de; Rask- heder, hvormed disse Bevægelser foregaa. La er man am. stryge hen over en Vandmasse, der er mættet med Kulsyre, v denne undvige. Bohr har bestemt det til o" C. og 760 mm. redu- cerede Rumfang, der vilde undvige i et Minut gennem I c Overfladen, hvis der i 1 cm.3 af Vædsken fandtes ! cm. Kulsyre ved o° og 760 mm. , r Der maa ved saadanne Forsøg sørges for, at Kulsyren ~ - deles jævnt eennem vÆuaivvii. ------------- syrens Absorptionskoefficient a og endelig bestemte an en. syremængde c, gennem 1 cm.2 ved saadanne Forsøg sørges for, at Kulsyren f Vædsken. Endvidere maalte han paa ny Ku - ~ endelig bestemte han den Kul- absorberes af kulsyrefrit Vand 1 et Minut som ------ af Overfladen, naar Trykket er 760 mm. Temp. Absorptions- koefficient Evasions- koefficient Invasions- koefficient ab O° a .... I-713 0.077 O.124 0.132 IO ..... 20 30 .... I.194 .... 0.878 0 665 0.II5 O-I53 0.191 0.126 » 0.II5 0.137 0.135 0.127 2.122 40 0.530 0.230 0.111 nær lig i Afvigelserne ere ikke større. ab er meget c, hvilket ogsaa end de maatte Man ser, at Produktet maa være Tilfældet. ___ ventes at være ved saa vanskelige Undersøgelser. Naar en Vædske optager Luft, forøges dens um ang kan let vises for de Luftarter, der, som Ammoniak ogKlorbnn , absorberes i store Mængder; at det samme in er e Luftarter, som kun absorberes i ringe Grad, har K. vist. Han anvendte dertil et Dilatometer, som er vis