LUFTARTERS DIFFUSION I VÆDSKER. )°5
Naar man f. Eks. har Vand, der er mættet med atmosfærisk Luft
ved 0° C., bliver <p=l, a = 0.21 • 0.0496 + 0.79 • 0.0239 — 0.0273 °?
0 = 0.00143, altsaa faas:
f‘ —f[i — 0.0000038).
Mættes Vand med atmosfærisk Luft ved o° C., formindskes Vandets
Vægtfylde altsaa med mindre end 4.10“6. Da dette er en ganske
umærkelig Størrelse, kan man slutte, at det ved Vægtfyldebestem-
melser ikke er nødvendigt at anvende luftfrit Vand.
Naar Vandet absorberer en Luftart, udvikles i Reglen en be-
tydelig Varmemængde. For nogle af Luftarterne har Prof. J. Thom-
sen maalt det Antal Gramkalorier Q, som udvikles ved Absorp-
tionen af et Grammolekyl Luft i ;z Grammolekyl Vand.
Varmeudvikling ved Luftarters Absorption i Vand
O
o
00
>—<
"O
o
>
Klorbrinte HCl — 36-5 300 I73I5
Brombrinte HBr 81 500 19940
Jodbrinte HJ 128 500 I92IO
Vanddamp HaO 18 — 10430
Svovlbrinte HaS 34 900 4560
Ammoniak HsN 17 200 8430
Kulsyre CO2 44 150° 5880
Svovlsyrling SO2 64 250 7700
LUFTARTERS DIFFUSION I VÆDSKER. For
at vise, at Luft er lettere end Kulsyre, kan man fylde
et Bægerglas med Kulsyre, blæse en Sæbeboble med
Luft og lade den falde ned i Kulsyren; den vil da
svømme paa Kulsyren, ligesom et Stykke Iræ svømmer
paaVand. Ved at gøre dette Forsøg bemærkede Maria-
nini, at Sæbeboblen stadig blev større og større og sam- D
tidig sank dybere i Kulsyren ; den berørte tilsidst Glassets
Bund, hvorpaa den gik itu, og Stykkerne af den sprængtes Fig. 33.
til alle Sider. Han antog, at det fremkom ved, at Kul-
syren diffunderede gennem Sæbeboblen. Denne Diffusion har
T. Exner senere undersøgt nøjere. Han benyttede dertil et langt
og snævert Glasrør AA (Fig. 33). som i den ene Ende lukkedes
med en Metalplade, der var forsynet med et snævert Rør B, over
hvilket der kunde skydes en Kautschukslange, som lukkedes med
en Klemskrue C. Glasrøret vædes med en Sæbeopløsning; man