LUFTARTERS DIFFUSION I VÆDSKER.
IO/
Exners Forsøg give ingen Oplysning om, hvilken Indflydelse Vædske-
hindens Tykkelse har paa Diffusionens Størrelse. Denne Side af
Sagen har Stefan under-
søgt, AE er et Glasrør, a b C DE
en Millimeter i indvendig >==<________iSEtSsA--------------1
Diameter, men dog ind-
snævret ved B. Man leder Fig. 34-
en Strøm af Kulsyre fra A A r r
til E, smelter Røret til ved B og dypper den aabne Ende E at
Røret ned i Vinaand. Naar Røret i Forvejen er opvarmet lidt,
vil der gaa en Støtte af Vinaand ind i Røret; det tages derpaa
op af Vædsken, og man vil nu se Vædskestøtten CD bevæge sig
henimod den lukkede Ende af Røret med en Hastighed, der 1
Førstningen er konstant. Denne Bevægelse fremkommer ved at
Kulsyren diffunderer gennem Vinaanden; samtidig diffunderer Luften
den modsatte Vej. Ved Forsøg med Vinaand og Vand fandt Stefan,
at Hastigheden forholdt sig omvendt som Længden D. r
lig en Centimeter, bliver Bevægelsen i et Døgn for Vinaand 8.6
og for Vand 1.4 cm.
Resultatet af Exners og Stefans Forsøg er, at den Luftmængde,
der i Tiden t diffunderer gennem et Vædskelag, hvis Tykkelse er
Z, og hvis Areal er A, kan udtrykkes ved
Q = k^-At,
hvor ç er Vægtfylden af den absorberede Luftart, i Forhold
Vand, i den Overflade, gennem hvilken den træder ind, og t> æg
fylden, hvor den træder ud. Idet vi her ved Q forstaa Luftartens
Rumfang ved 0° C. og 760 mm. Tryk, bliver k forVand omvendt
proportional med Kvadratroden af den diffunderende Luftarts æg
fylde i Forhold til atmosfærisk Luft. Selvfølgelig gæ er
staaende Formel kun, naar Tilstanden er bleven stationær.
Joh. Müller, der har undersøgt Diffusionen af Ammoniak gennem
Vand og Vinaand, har k samme Værdi i begge Til æ e>
finder derimod ikke Sted for Kulsyrens Diffusion gennem de samme
Vædsker, eftersom Kulsyre diffunderer 6 Gange saa hurtig gennem
Vinaand som gennem Vand, skønt Absorptionen kun er 3 S
saa stor for Vinaand som for Vand.