132
VEDHÆNGNING.
og iagttager, hvorledes Overfladen forholder sig i Nærheden af
Pladen. Er det Vand, og er Glaspladen i F'orvejen renset om-
hyggelig og derefter vædet med Vand,
vil Overfladens Form have det i Fig. 45 a
antydede Udseende. Vinklen mellem
Vædskeoverfladen og Glaspladen, som
jSg: kaldes Anlægsvinklen, er da 1800. Er
Pladen derimod uren eller fedtet, staar
Vædsken som'Fig. 45 c viser, Anlægs-
vinklen « er da mindre end qo°. Er
Fig. 45.
det blankt Jern, der staar i Kvægsølv,
er Anlægsvinklen som i Fig. 45 b omtrent 900; derimod er Anlægs-
vinklen mellem Glas og Kvægsølv omtrent 500.
Anlægsvinklen bestemmes af Pladens og Vædskens Natur
alene; den er derfor den samme, enten Pladen staar lodret eller
skraat. Dens Størrelse afhænger paa den ene Side af den Til-
trækning, det faste Legeme udøver paa Vædskedelene, der ere i
Berøring med det, paa den anden Side af Sammenhængskraften
i Vædsken selv. Jo større den første og jo mindre de sidste
er, desto større er Anlægsvinklen; dog har det hidtil ikke været
muligt nøjagtigt at bestemme Vedhængningen af Anlægsvinklen.
Grunden dertil er, at Overfladens Beskaffenhed spiller en saa stor
Rolle, at en Sammenligning mellem Teori og Erfaring ikke med
Sikkerhed kan udføres.
HAARRØRSVIRKNING. Naar et snævert Rør staar ned i
en Vædske, vil Vædsken i Reglen have en
Røret end uden for det. Er Røret cirku-
lært, viser Forsøget, at Højdeforskellen for-
holder sig omvendt som Rørets Radius. Er
ABC (Fig. 46) Vædskens Overflade i Røret,
DEFG Overfladen uden for Røret, kan den
Højde BH—h, til hvilken Vædsken stiger,
beregnes saaledes. Da Røret er meget snæ-
vert, vil Overfladen ABC tilnærmelsesvis
være en Kuglekalot; Radius R i denne
anden Højde inde i
Kalot er, idet r er Rørets Radius, bestemt derved, at R sin (a—90)
= r, altsaa er R— — r/cos a. Overfladetrykket i B er altsaa,
eftersom ABC er en konkav Flade,