Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
136
DEN SORTE PLET.
eller Vand paa rent Kvægsølv, Er i første Tilfælde Vandover-
fladen tilstrækkelig lille, danner Olien et jævnt Lag paa den; er
Overfladen derimod meget stor, danner Olien næsten øjeblikkelig
en jævn Hinde paa Vandets Overflade, som hurtigt opløser sig i
en Mængde meget smaa Draaber. For disse Draaber ville Spæn-
dingerne CJ2 og Cm være de samme som før; Spændingen C13
maa derimod være mindre. Der maa da være bleven en ganske
tynd Hinde tilbage, som bedækker Vandets Overflade og gør, at
Overfladespændingen mellem Luften og Vandet er bleven for-
mindsket.
Vi have set, at en Oliedraabe, der udbreder sig over en
begrænset Vandmasse, enten vil danne et jævnt Lag paa Vandet
eller dele sig i mange smaa Draaber. Bestemmes Oliemassens
Rumfang V og den største Vandoverflade A, som Olien kan be-
dække med et jævnt Lag, faas dette Lags Tykkelse at være VIA.
For Olivenolie fandt Sohncke denne Tykkelse omtrent lig 112
Milliontedele Millimeter.
DEN SORTE PLET PAA EN SÆBEBOBLE. Man kan
sætte en Sæbeboble paa en vandret Ring, der i Forvejen er vædet
med Sæbevand; beskyttes den mod Luftstrømninger derved, at
den bedækkes med en Glasklokke, kan Boblen holde sig meget
længe. De Farver, der vise sig paa en Sæbeboble, har Newton
undersøgt, og han fandt, at de havde samme Oprindelse, som det
Farvefænomen, man kalder de Newtonske Ringe, der fremkommer,
naar man lægger en Glaslinse paa en plan Glasplade. I tilbage-
kastet Lys ser man da en sort Plet paa det Sted, hvor Linsen
rører Glasset; omkring den sorte Plet ses afvekslende lysere og
mørkere Ringe af forskellig Farve. Paa samme Maade viser der
sig paa en Sæbeboble, som staar nogen Tid rolig hen, Farver,
som dog synes at vandre nedad den. Dette hidrører fra, at Boblen
efterhaanden bliver tyndere foroven og tykkere forneden, fordi
Vædsken af Tyngden drages nedad. Tilsidst faar man foroven
en temmelig skarpt begrænset mørk Plet, omkring hvilken de
farvede Zoner ligge i samme Orden som ved Newtons Forsøg.
Af disse Farver kan man nu slutte sig til Lagets Tykkelse. Plateau
har fulgt Farveforandringerne, som en Sæbeboble undergik, der
henstod i 3 Dage; han fandt dens Tykkelse, i det Øjeblik da den
sprang, lig O.000114 mm. Denne Størrelse afviger ikke meget fra
Tykkelsen af den ovenfor omtalte Oliehinde, som Sohncke har