Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

FORTÆTNING AF LUFTARTER. I—< Straale, omtrent io cm. lang. Den Ilydende Ilt har næsten samme Vægtfylde som Vandet. Ogsaa Brinten lykkedes flydende under et Tryk af 650 Atm. og samme Temperatur som ovenfor. Lader man den flydende Brint strømme ud i Luften, bliver en Del af den fast. Samtidig med Pietet forsøgte ogsaa Cailletet at fortætte de Luftarter, som det ikke var lykkedes Faraday at gøre flydende. Han an- vendte dertil et med særlig Omhu udført Apparat, som senere har fundet udbredt An- vendelse; man kalder det gerne Cailletets Pumpe. Det bestaar af en stærk Jærnbeholder A (Fig. 62), der foroven lukkes med Møtrikken B. Gennem den gaar vandtæt et Glasrør D, der er lukket foroven, men forneden er smeltet til en større Glasbeholder C, som er aaben forneden. C og D fyldes med den Luftart, som skal undersøges, hvorpaa Rummet mellem A og C fyldes med Kvægsølv. Gennem Røret E drives med en Vandtrykpresse Vand ind i A, Kvægsølvet sammentrykker da Luften i C og driver den op i det snævre Rør D, som samtidig afkøles. De fleste Luftarter blive paa denne Maade flydende, og man kan her nøj- agtig iagttage, naar Fortætningen indtræder. det Pietet at gøre Selv Ilt, Brint og Kvælstof kunne, om end kun i et Øjeblik, bringes til at være flydende i Cailletets Apparat. Cailletet sammen- trykkede Jlt i Røret D, indtil Trykket, maalt paa et Metalmano- meter, var 300 Atm.; derpaa sattes Røret E i Forbindelse med den ydre Luft, Ilten udvidede sig derved pludselig, og dens Tryk sank til næsten een Atmosfære. Antages, at Ilten oprindelig var ved o® C., saa følger det af Poissons Ligning, at Udvidelsen, hvis der ingen Varme tilførtes under denne, vil bevirke, at Tempera- turen synker til —222°C. Endnu stærkere Afkøling fremkommer naturligvis, naar man afkøler Røret D. Cailletet omgav det med flydende Æthylen, som koger roligt under atmosfærisk Tryk ved — 1050 C. Under disse Omstændigheder kunde Cailletet, naar han pludselig formindskede Trykket, faa Ilt, Brint og Kvælstof til at vise sig i draabeflydende Tilstand, om end kun i en meget kort 1 id. C. Christiansen: Fysik.