Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

VÆDSKEBLANDINGER. 193 dertil. Det fremgaar af Forsøg, som Magnus og Régnault have anstillet, at Trykkets Størrelse afhænger af Vædskernes Natur. Vi betragte først det Tilfælde, i hvilket de to Vædsker ikke kunne blandes. Er den ene Vædske Vand, den anden Svovlkul- stof, bliver det samlede Tryk lig Summen af Vædskernes Damp- tryk ved den tilstedeværende Temperatur. Dette er jo ogsaa ganske naturligt, eftersom den ene Vædske ikke kan absorbere den andens Damp. Har man derfor i et Kar baade Vand og Svovlkulstof, og opvarmes det hele, vil Svovlkulstoffet, der har den største Vægtfylde, og altsaa er nederst i Karret, opvarmes til sit Kogepunkt, 46° C., dens Dampe trænge da op igennem Vandet, hvor de mættes med Vanddamp og derved udvide sig, mdtil Vanddampenes og Svovlkulstofdampenes samlede Tryk er lig Atmosfærens Tryk ; dette vil nu finde Sted ved 43 °C., følgelig vil Vandet ikke blive mere end 430 varmt. At dette er at anse for at være Blandingens Kogepunkt, viser A. Kundl paa følgende Maa'de. Opvarmes en større Vandmasse til 450 C., og har man fyldt et Reagensglas med Svovlkulstof og sat det ned i Vandet, saa ville begge Vædskerne faa samme Temperatur, men da den er lavere end Svovlkulstoffets Kogepunkt, finder der endnu ingen Kogning Sted. Hældes nu Svovlkulstoftet i Vandet, indtræder straks en meget voldsom Kogning; ved 45 ° C. er nemlig Summen af begge Vædskers Maksimumsspænding betydelig større end Luft- trykket, og Kogningen vil fortsættes, indtil Vandet er afkølet til 430 C. I Stedet for at koge begge Vædsker i samme Kar, maa man hellere, som Kundt har paavist, lede Dampe af den mindst flygtige Vædske ned i den mere flygtige; Kogningen sker da regelmæs- S1gere og ved en konstant Temperatur. Forholdene ved en saa- dan Kogning har A. Naumann undersøgt. Derved viste sig det Mærkelige Forhold, at de afVædsken opstigende Dampe i Reglen vare et Par Grader varmere end Vædsken. Opsamles Dampen, finder man, at Forholdet mellem Vægtmængderne er uafhængigt af <4en tilstedeværende Vædskemængde, saa længe der er noget tilbage af begge Vædsker. Dette förstaas let ved at bemærke, at Dampene af begge Vædsker ere mættede; kaldes deres Damp- tryk Og Og ere Og deres Vægtfylder i Forhold til atmosfærisk Luft, maa de Vægtmængder m2 og mt, som samtidig gaa over ved Destillation, forholde sig ligefrem som Produktet af Tryk og Vægtfylde, altsaa haves : mg^-pgf, :p2<f2. C-Christiansen : Fysik. 13