■
k
OTTENDE AFSNIT.
Om de faste Legemer.
FASTE LEGEMER. Som et idealt fast Legeme betragte vi et
Legeme, hvis Form og Størrelse ikke forandres, hvor store
Kræfter, der en3 virker paa Legemet; et saadant Legeme maatte
bestaa af Dele, der holdtes i uforanderlige Afstande fra hverandre
ved Hjælp af '<Té’ imellem Delene eksisterende Forbindelser. De
virkelig forekommende faste Legemer forandres derimod, naar de
Paavirkes af Kræfter, men derved blive de netop i Stand til at
gøre Modstand mod disse Kræfter, idet der ved Formforandringer
°pstaar indre Kræfter i dem, som kunne holde Ligevægt mod de
ydre Kræfter. Da vi have set, at Vædskerne ogsaa kunne mod-
staa, i det mindste svage ydre Kræfter, faar man dog ikke paa
denne Maade en ganske skarp Adskillelse mellem de faste og de
flydende Legemer. En saadan kan derimod erholdes ad en anden
Vej. De fleste faste Legemer besidde nemlig, hvad man kunde
kalde en Struktur eller indre Bygning, som ganske savnes hos de
flydende Legemer. Tydeligst træder denne Struktur frem i Plante-
Dyreverdenen, den findes dog ogsaa hos de uorganiske Legemer,
især hos Krystallerne. At erholde faste Legemer uden Struktur
er næsten umuligt. I Glasset have vi et Legeme, i hvilket der
tr meget lidt af Struktur, hvilket viser sig derved, at det ingen
Egenskaber har, der forandres med Retningen. Det kan strækkes
°S bøjes lige godt til alle Sider; den Brudflade, der fremkommer,
!>aar Glasset gaar itu, afhænger kun af de ydre Kræfters Virke-
Illaade; ogsaa med Glassets andre fysiske Egenskaber forholder
^et sig paa samme Maade. Det er dog kun under ganske sær-
egne Omstændigheder, man kan faa Glas, der forholder sig paa
^enne Maade; er Glasset undergaaet en Behandling, hvorved det
er blevet paavirket paa forskellig Maade i forskellige Retninger,
v'l det i sit Indre bevare Spor deraf, som ogsaa ville være kende-
13*