ForsideBøgerLærebog I Fysik : Til Br…Polyteknisk Læreanstalt

Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

Fysik Den Polytekniske Læreanstalt

Forfatter: C. Christiansen

År: 1903

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 732

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 748 Forrige Næste
JB! ■ ■_! DIFFUSION I FASTE LEGEMER. 227 undergaaet; Platinsvamp f. Eks. occluderer 1.15 Gange sit Rumfang af Brint. Af de andre Metaller er især Palladium mærkeligt. Ved 245 0 C. optager et Rumfang Palladium 526 Rumfang Brint; denne Brint kan ikke gaa bort igen i Kulden, men afgives let ved Op- varmning af Metallet. Benyttes Palladium som negativ Elektrode 1 et Vandadskillelsesapparat, har Graham fundet, at der kunde optages over 900 Rumfang Brint af et Rumfang Palladium. Lige- ledes fandt han, at et Rumfang Jærn kunde ved Rødglødhede absorbere 0.5 Rumfang Brint og 4 Rumfang Kulilte, hvilke Luft- arter ogsaa kunne diffundere gennem rødglødende Jærn. Graham har ogsaa undersøgt, om der ikke i Meteorjærn skulde findes Luftarter. Han anbragte et Stykke Meteorjærn i det ovenfor omtalte Porcelainsrør AB (Fig. 78) og opvarmede det til Rødglød- hede. Det afgav da en Luftblanding, hvis Rumfang var 2.85 Gange saa stor som Meteorjærnets Rumfang, og hvis Sammensætning var Brint........ 86 Kuli te....... 4 Kvælstof..... io i oo Til Sammenligning anføres, at Hesteskosøm, som underkastedes samme Behandling, afgav en Luftblanding, der bestod af: Brint........ 35 Kulilte ..... 50 Kulsyre...... 8 Kvælstof..... 7 100 Det maa herefter antages, at Meteorjærnet har optaget Brint et- steds i Himmelrummet, hvor Brint er til Stede under stort Tryk °? muligvis ved en høj Temperatur. ADSORP HON. De fleste faste Legemer virke tiltrækkende Luftärter og Dampe og bedækkes derved med en meget tynd Hmde af det paagældende Stof; denne Virkning har man kaldet dsorption. Hvilken Tilstand det luftformige Legeme under disse Omstændigheder er i, kan ikke altid afgøres; at Vanddampene, er fortættes paa Legemernes Overflade, ere draabeflydende, er ^el utvivlsomt; derimod kan man ikke vel antage, at Brint eller t kan være flydende ved almindelig Temperatur, og dog vise 1Sse Luftarter en kendelig Adsorption.