JB! ■
■_!
DIFFUSION I FASTE LEGEMER.
227
undergaaet; Platinsvamp f. Eks. occluderer 1.15 Gange sit Rumfang
af Brint.
Af de andre Metaller er især Palladium mærkeligt. Ved
245 0 C. optager et Rumfang Palladium 526 Rumfang Brint; denne
Brint kan ikke gaa bort igen i Kulden, men afgives let ved Op-
varmning af Metallet. Benyttes Palladium som negativ Elektrode
1 et Vandadskillelsesapparat, har Graham fundet, at der kunde
optages over 900 Rumfang Brint af et Rumfang Palladium. Lige-
ledes fandt han, at et Rumfang Jærn kunde ved Rødglødhede
absorbere 0.5 Rumfang Brint og 4 Rumfang Kulilte, hvilke Luft-
arter ogsaa kunne diffundere gennem rødglødende Jærn.
Graham har ogsaa undersøgt, om der ikke i Meteorjærn skulde
findes Luftarter. Han anbragte et Stykke Meteorjærn i det ovenfor
omtalte Porcelainsrør AB (Fig. 78) og opvarmede det til Rødglød-
hede. Det afgav da en Luftblanding, hvis Rumfang var 2.85 Gange
saa stor som Meteorjærnets Rumfang, og hvis Sammensætning var
Brint........ 86
Kuli te....... 4
Kvælstof..... io
i oo
Til Sammenligning anføres, at Hesteskosøm, som underkastedes
samme Behandling, afgav en Luftblanding, der bestod af:
Brint........ 35
Kulilte ..... 50
Kulsyre...... 8
Kvælstof..... 7
100
Det maa herefter antages, at Meteorjærnet har optaget Brint et-
steds i Himmelrummet, hvor Brint er til Stede under stort Tryk
°? muligvis ved en høj Temperatur.
ADSORP HON. De fleste faste Legemer virke tiltrækkende
Luftärter og Dampe og bedækkes derved med en meget tynd
Hmde af det paagældende Stof; denne Virkning har man kaldet
dsorption. Hvilken Tilstand det luftformige Legeme under disse
Omstændigheder er i, kan ikke altid afgøres; at Vanddampene,
er fortættes paa Legemernes Overflade, ere draabeflydende, er
^el utvivlsomt; derimod kan man ikke vel antage, at Brint eller
t kan være flydende ved almindelig Temperatur, og dog vise
1Sse Luftarter en kendelig Adsorption.