Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

SMELTNING. 23I Smedejærn, og i det hele med de kolloide Legemer, for hvilke den faste og den draabeflydende Tilstandsform ikke ere bestemt adskilte, medens en saadan Adskillelse findes hos de krystallinske Stoffer. Oet synes, at de sidst nævnte Stoffer ikke kunne eksistere i fast Form ved Temperaturer, der ligge højere end deres Smelte- punkter; det kan derfor antages, at de ere i en stadig Ligevægts- tilstand, saa længe de ere under Smeltepunktet; i det Øjeblik, denne Temperatur er naaet, bliver Ligevægtstilstanden med et ustadig, Legemet gaar da over i den draabeflydende Tilstands- form. Med Vædskerne er Forholdet et andet. Afkøles en Vædske, bliver den i Reglen fast eller størkner ved en Temperatur, der falder sammen med Smeltepunktet; dog sker det ikke sjældent, at Vædsken bliver ved at afkøles og bringes langt ned under Smeltepunktet, inden den størkner. Naar dette indtræder, stiger Temperaturen hurtigt op til Smeltepunktet. Heraf ser man, at en Vædskes Ligevægt ikke ubetinget bliver ustadig, fordi dens temperatur bringes til at være under Smeltepunktet. Dog er i Reglen en ringe Aarsag i Stand til at fremkalde Størkningen; navnlig indtræder den sikkert, naar man berører Vædsken med en Krystal af Stoffet. Har man kogt Vand i et Glasrør, som der- efter tilsmeltes, kan Vandet afkøles til omtrent —200 C.; naar det derefter rystes, vil det i Reglen fryse. Dog kan Vand, der tystes stærkt, ogsaa afkøles under Frysepunktet. Meget smaa Vanddraaber, som Dugdraaber, kunne ligeledes afkøles under frysepunktet; det samme er efter Mousson Tilfældet med Vand 1 Haarrør eller med Vand, der er indesluttet imellem to Glas- plader. Lignende Iagttagelser har man gjort med Svovl og flere ar>dre Stoffer. SMELTEVARME. Naar større Mængder af et Legeme skulle smeltes, tager Smeltningen som oftest lang Tid, og dette har sin Grund i, at der forbruges Varme til selve Smeltningen. Den Varmemængde, et Gram af et Legeme optager, naar det ved Smeltepunktets Temperatur gaar over fra den faste til den flydende tilstandsform, kaldes Legemets Smeltevarme; vi ville betegne den med L. Smeltevarmen kan bestemmes paa følgende Maade. Man smelter en Vægt M af Legemet i en Beholder og bringer det i denne Tilstand ned i et Blandingskalorimeter; det vil da meddele