Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

COLDING. B svinde bort for vore Øjne under Udførelsen af de Arbejder, hvortil Kræfterne benyttes, der se vi ogsaa stedse nye Kræfter at frem- træde ligesom af intet; thi deri laa den Tanke skjult, som jeg har udviklet i mine Afhandlinger, at der egentlig i Naturen kun eksisterer en eneste Grundkraft, der kan antage alle de forskellige Former, hvori vi kende Naturkræfterne. Men derved havde jeg dog intet Bevis for Kræfternes Uforgængelighed; thi dertil ud- krævedes, at jeg skulde godtgøre, at Virksomhedsmængderne i alle de nye Kræfter tilsammentagne netop vare lige saa store som Virksomhedsmængderne i den tabte Kraft.« »Jeg maatte altsaa først godtgøre ved Eksperiment, at naar vi under et Arbejdes Udførelse tabe en vis Arbejdsmængde, og vi indrette det hele saaledes, at vi ikke erholde andre nye Kræfter end Varme udviklet under Arbejdets Udførelse, hvilket vi kunne, saa vil den udviklede Varmemængde, uafhængig af de Legemer, hvorved den udvikles, stedse staa i Forhold til den tabte Arbejds- mængde, og det saaledes, at den udviklede Varmemængde i et- hvert Øjeblik er i Stand til at frembringe en Arbejdsmængde, der er lige stor med den tabte.« Det Apparat, Colding benyttede, bestod af en Slæde, hvis Meder vare belagte med Strimler af tykt Spejlglas; paa dem lagdes Metalskinner, der holdtes fast med Skruer, som gik gennem Huller 1 Glasstrimlerne. Disse Huller vare langagtige for at give Plads for Udvidelse. Underlaget for Slæden bestod af to lange Metal- skinner, der ogsaa laa paa Spejlglas; disse Skinner vare befæstede paa samme Maade som Skinnerne paa Slæden selv; ved Banens ene Ende vare Skinnerne fast forbundne med Underlaget. Slæden belæssedes med Kanonkugler og blev med Haandkraft trukken fra den Ende, ved hvilken Skinnerne sad fast, til den anden Ende; derpaa løftedes Slæden, bares tilbage og blev atter trukken til den anden Ende. Ved Gnidningen opvarmedes Skinnerne og bleve altsaa forlængede; Længdeforøgelsen maaltes med en Vægtstang, hvis korte Arm støttede sig til den ene Skinnes frie Ende, medens den lange Arm viste paa en Gradbue. Hver Grad paa denne svarede til en Forøgelse i Skinnens Længde paa 1/i5 mm.; Skin- nerne paa Banen vare altid af Messing; af deres bekendte Længde °g Udvidelseskoefficient beregnedes, at denne Udvidelse svarede til en Opvarmning af 1/20 C. Resultatet af Forsøgene ses af følgende Tabel: