Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

ISEN. 239 farvet, om end ikke saa stærkt som den tilbageblevne Opløsning; efter Rüdorff skal dog ogsaa denne Farve hidrøre fra Krystaller af Kobbervitriol, som findes i Isen. ISENS DANNELSE OG EGENSKABER. Da Isens For- hold have stor og mangesidig Interesse, skulle vi opholde os lidt derved. Is kan dannes saavel af Vanddamp som af Vand. Sne er saaledes Iskrystallerne, der ere dannede af Luftens Vanddamp, uden at den først har været flydende. Det er omtalt i det fore- gaaende, at smaa Vanddraaber kunne afkøles langt under Fryse- punktet uden at blive til Is. Saadant finder ikke sjældent Sted i Luften: naar saadanne Vanddraaber falde ned, ville de i Berøring med Jordens Overflade straks fryse, hvorved det saakaldtg Isslag fremkommer. Naar Vandet fryser, fremkommer der først et Lag ^krystaller paa Vandets Overflade; disse danne, naar Frysningen ' skrider videre frem, et sammenhængende Lag, hvori de enkelte Krystaller ikke mere kunne skælnes. At de dog findes der, har Fyndall vist ved at holde en tynd Isplade i Sollyset, som sam- ledes ved en Linse; der vil da kunne finde Smeltning Sted i Isens Indre; de vandfyldte Rum deri minde da ved deres sekskantede begrænsning om de smeltede Krystallers Form. Samtidig viser der S1g i Isen en stor Mængde smaa Bobler, der fremkomme ved, at Rumfanget afVandet er mindre end Rumfanget af den smeltede Is. Isens fysiske Egenskaber forandres med dens Temperatur; bedens Isstykker ved en Temperatur, der ligger nogle Grader under Frysepunktet, ere elastiske, have en Klang ligesom et Stykke Metal, er Is ved o° C. blødt og har Egenskaber fælles nif-d Voks eller Beg. Anbringes et saadant Isstykke i en Presse, kan man faa det til at antage enhver som helst Form uden at det itu, naar Trykket virker jævnt, medens det springer i mange Stykker ved at slaas med en Hammer. Isen er altsaa under disse Forhold plastisk. Endvidere lader Tøis sig svejse; det forholder S1? ligesom Smedejærn ved høje eller Beg ved lavere Varme- grader. Paa dette Forhold har Faraday gjort opmærksom. Trykker nian to Stykker Is imod hinanden i Vand, hænge de sammen lige- s°m to Stykker Beg, der bringes i Berøring; Forklaringen er sikkert i begge Tilfælde den samme; det er Vedhængningen, der Vlrker saa stærk, fordi det er bløde Legemer, der selv ved et ynge Tryk faa et meget stort Antal Berøringspunkter. For Isens Vedkommende kommer hertil endnu den Omstændighed, at Trykket