Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

TRANSSPIRATION. 253 studeret og har kaldet den Transspiration. Han benyttede hertil det Apparat, som var konstrueret til Brug ved Undersøgelsen af Strømningen gennem en lille Aabning, hvilket Apparat er afbildet 1 Fig. 84. Der var kun den Forskel, at den ved C anbragte Plade med den lille Aabning blev erstattet af et langt og snævert Rør, 1 Reglen af Glas. Graham fandt ved disse Forsøg, at det Rum- fang Luft, reduceret til samme Tryk og Temperatur, der gik igennem et saadant Rør, forholdt sig ligefrem som Trykforskellen ved Rørets Ender og omvendt som Rørets Længde, forudsat at Kørets Længde mindst var 4000 Gange saa stor som dets Diameter. ' Endvidere afhang Transspirationens Størrelse af Luftartens Natur; enhver Luftart har sin Transspirationskoefficient, der er et Maal for den indre Gnidning i denne Luftart, idet den forholder sig lige- frem som den Tid, i hvilken et givet Rumfang gaar igennem Røret. De Mængder af Luftarter, som under i øvrigt lige Forhold gaa igennem Røret, forholde sig altsaa omvendt som Transspira- tionskoefficienten. Graham har af sine Forsøg udledt følgende Værdier for denne Koefficient; han sætter den lig 1 for Ilt, som af alle undersøgte Luftarter har den største Transspirationskoefficient. Transspirationskoe Ilt............... i.000 Luft.............. 0.899 Kvælstoftveilte...0.878 Kvælstof.......... °'S73 Kulilte........... 0-870 Kulsyre .......... 0.755 Kvælstofforilte... 0.752 Klorbrinte........ 0.736 værdien for Vanddamp er func andre af Graham. icienter ved c. i8°C. Klor.............. 0.687 Svovlsyrling....... 0-654 Svovlbrinte........ 0.616 Methan............. °-555 Ammoniak........... 0.511 Cyan.............. 0.506 Vanddamp_________0.473 Brint............. 0-439 af Kundt og Warburg, alle de Transspirationskoefficienten vokser med Temperaturen, men >kke lige hurtigt for de forskellige Luftarter. Det er ovenfor omtalt, at den Vædskemængde, der i et Sekund strømmer gennem et Haarrør, har et Rumfang V, der er udtrykt ved (A>— A) c«, 8/// hvor Og ere Trykkene ved Rørets Ender, R Rørets Radius, dets Længde og y et Maal for den indre Gnidning. Den samme formel kan, som O. E. Meyer har vist, anvendes paa Luftarternes