Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

MAXWELLS TEORI. 257 hvorledes den indre Gnidning i Rum, der tænkes at indeholde saadanne Molekyler, maa være beskaffen, og denne Opgave har Maxwell løst. Man kan danne sig en Forestilling herom ved at betragte to vigtige Tilfælde. Først antage vi, at der er saa faa Molekyler til Stede, at de yderst sjældent støde sammen. I saa Fald vil Gnidningen blive desto større, jo flere Molekyler der findes, jo større altsaa Luftens Tæthed er. Er Luftartens Vægtfylde derimod saa stor, at der finder ide- lige Sammenstød Sted, og den S. 86 definerede Middelvejlængde altsaa er en lille Størrelse, ville Forholdene stille sig ganske ander- ledes. Maxwell har bevist, at Gnidningen i dette Tilfælde er uaf- hængig af Molekylernes Antal, altsaa af Luftartens Tæthed. Vi skulle nu sammenligne disse Resultater af den kinetiske Luftteori med Erfaringen. At Gnidningen i Luftarter under almindelige Forhold er uaf- hængig af Trykket, fremgaar allerede af Grahams Forsøg. Disse tilfredsstille nemlig den Meyerske Formel (S. 253) og give altsaa konstant for samme Luftart ved samme Temperatur. Gnidnings- koefficienten er følgelig uafhængig af Trykket, som Luften er underkastet under Bevægelsen; da Trykket er proportionalt med Vægtfylden eller Tætheden, kan man altsaa slutte, at den indre Gnidning er uafhængig af Tætheden. Hvor overraskende det end maa siges at være, at den indre Gnidning i Luften er uafhængig af Luftens Tæthed, saa har denne Konsekvens af den kinetiske Luftteori altsaa dog vist sig at være r'gtig. Spørgsmaalet bliver nu, om Gnidningen ogsaa aftager ved rneget smaa Tryk, naar Trykket yderligere formindskes, hvilket, som vi ovenfor have set, ogsaa følger af den samme Teori. At forholder sig saaledes, er jo i sig selv sandsynligt, da Gnid- ningen er forskellig i forskellige Luftarter og altsaa er betinget af deres Tilstedeværelse, saaledes at den maa være Nul i det tomme Rum. Det havde imidlertid stor Interesse at vide, hvor stærkt Luften maa fortyndes, for at Gnidningen skal begynde at aftage. Dette Punkt er undersøgt af Kundt og Warburg. De be- nyttede til deres Forsøg en rund Glasskive A (Fig. 86), som hang ved en Stilk F, der bar et Spejl E. Det hele var ophængt Ved to meget fine Sølvtraade D. Pladen A kunde nu svinge 'mellem to faste Glasskiver B og C. Der vil under disse Forhold finde en stærk Gnidning Sted i Luften mellem A og B og imellem °g C. Glasskivens Svingninger ville derfor hurtigt formindskes, ^-•Christiansen: Fysik. 17