KUNDT OG WARBURGS FORSØG. 2$9
skadeligt Rum findes, drive Fortyndingen meget vidt. Lufttrykket
aflæses paa Trykmaaleren M. I Stedet for at lade Luften gaa ud
i Atmosfæren, kan man med Fordel først drive Luften ud af
Rummet under Hanen O og dernæst lade den sidste Rest af den
udpumpede Luft gaa over i Rummet imellem N og 0.
Gnidningsforsøgene udførtes nu paa følgende Maade. Man
maalte først Gnidningskoefficienten ved atmosfærisk Tryk, derefter
pumpedes Luften ud af Apparatet, indtil Trykket var 0.04 mm.
Dette kaldes det første Vakuum. Derefter arbejdedes nogen Tid
med Pumpen, hvorpaa en ny Maaling foretoges, og saaledes videre.
Disse meget lave Tryk kunde ikke maales paa Manometret M.
Hvor stor Fortynding der paa denne Maade tilvejebragtes, er det
derfor umuligt at vide; i intet Tilfælde kunde det ventes, at Gnid-
ningsmodstanden helt vilde forsvinde; Pumpen vil nemlig altid
indeholde mættet Kvægsølvdamp, og Trykket i Klokken kunde
derfor ikke blive lavere end Kvægsølvdampenes Maksimum-
spænding.
Resultaterne af Kundts og Warburgs Forsøg ere indeholdte i
efterfølgende Tabel; de under rt‘ anførte Tal angive Gnidnings-
koefficientens Størrelse, naar den for Ilt sættes lig 1.
tf for Luft tf for Brint
Atm. Tryk . . 0.899 0.439
i Vakuum . . 0.597 0.245
2 — 0.519 0.199
3" — ■ • 0.468 0.192
4 — 0.421 0.205
5 — • • 0.396 —
6 — 0.366 —
Der er herefter ingen Tvivl om, at Gnidningen aftager med
Trykket, naar det er 0.04 mm. eller derunder. Det bemærkes, at
Forsøgene med Luft og Brint ikke anstilledes samtidig; derfor
behøver f. Eks. andet Vakuum for Luft ikke at betegne det
samme Lufttryk som andet Vakuum for Brint.
Om den indre Gnidning i Luftarter, der ere underkastede
flieget store Tryk, og hvis Molekyler derfor ere meget nær ved
hverandre, veed man ikke meget. Der eksisterer kun en enkelt 1
Undersøgelse desangaaende, den sky ldes Warburg og Babo. De
have undersøgt Kulsyrens Strømning gennem snævre Rør ved meget