Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

FASTE LEGEMERS VÄRMELEDNING. ■SJ imellem Tværsnittene a. og y, har en Længde lig 7«; i en meget kort Tid dt modtager den gennem Tværsnittet « Varmemængden KS{To—T^} dt/a, medens den gen-nem Tværsnittet 7 afgiver Varmemængden KS — Ts) dtla. I samme Tid dt afgiver den til Luften Varmemængden Pka(T, + 73+ .. . 7\ + Z7) dt, og der- næst opvarmes Stangen selv; kaldes dennes Vægtfylde q, dens Varmefylde c, medgaar der til Opvarmningen en Varmemængde SacQ {dTl + dl 2 + .. . + dT* + dT^, naar dT\, dT2... er Temperaturernes Stigning i Tiden dt. Sættes 7; + 7; + . . . + = 2- og To- Tt — (7', — Te) == J, haves altsaa zl = PhaS + Sacq -y . a dt For at forstaa, hvorledes denne Ligning kan tjene til Bestem- melse af K, maa man vide, hvordan Lorenz maalte Tempera- turerne. Stængerne, som skulde undersøges, havde alle samme Diameter og vare forniklede. 1 Afstande paa 2 cm. var der boret 9 Huller gennem hver af Stængerne. Hullernes Diameter var kun 0.4 mm. I disse Huller anbragtes Termoelementer, dannede af sammenloddede Nysølv- og Kobbertraade. Naar Hullerne efter den Orden, i hvilken de vare borede, kaldes o, 1, 2 . . 7, 8, an- bragtes i o og i Termoelementer, der forbandtes saaledes, at de gave Strømme i modsatte Retninger; det Udslag, de vilde give, var altsaa Maal for den tilsvarende Temperaturdifferens To — Tt. Paa lignende Maade bestemtes Differensen Z7 — Ts. Da det her kun kommer an paa at finde Differensen z/—70—Tl—(77 — 18), forbandtes endelig de to termoelektriske Par saaledes, at de gave Strømme i modsatte Retninger, hvorved altsaa det første Led i ovenstaaende Ligning er bekendt. Ved Siden af Hullerne 1 og 7 var der boret to andre Huller 1' og 7’> * dem, saa vel som i de mellemliggende Huller 2, 3, 4, 5, 6, anbragtes ogsaa termoelek- triske Elementer, der forbandtes indbyrdes, saaledes at de alle gave Strøm i samme Retning; det tilsvarende Udslag afgiver alt- saa et Maal for Summen 1\ + Z2 4- . . . + 16 + T2 — Forsøgene foretoges nu saaledes. Medens Stangen opvar- medes, iagttages J og 2 paa den beskrevne Maade. Dernæst overlodes Stangen til sig selv, hvorpaa zl og S igen observeredes. Af Værdierne for 2, til forskellige Tider kan Differentialkoefficien- terne dZjdt beregnes. —