Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

FULDSTÆNDIG FORDELING. 28I eller e — e‘. Naar det fordelende Legeme helt er omgivet af det fordelte, vil den fordelte Elektricitetsmængde altsaa være lig den fordelende. Man kalder dette den fuldstændige Fordeling. Forsøget kunde ogsaa udføres paa en anden Maade. Efter at D med Ladningen e var bragt ind i Karret, kunde man et Øje- blik sætte Karret i ledende Forbindelse med Jorden; Elektro- skopets Blade falde da sammen, og der vil ikke findes nogen Elektricitet paa Karrets Overflade. Nu tilvejebringes Berøring mellem D og A, Overskuddet e—e‘ vil da gaa ud paa Karrets Overflade; alligevel fremkommer der intet Udslag paa Elektro- skopet, altsaa maa man have e — e’. Af dette Forsøg har Faraday draget meget vidtrækkende Slutninger, som bedst ville kunne förstaas ved at betragte Fig. 92. Lad A være en Leder, der har en Ladning + e, og B en metallisk Skal, som helt omgiver A ; der vil da paa Indersiden af B findes en Ladning —e. Bringes en uendelig lille Elektricitetsmængde e ind i Rummet, som adskiller A fra B, vil den være paavirket af en Kraft, der er rettet fra A til B. Denne Kraft kaldes K. Den paa en Enhed af Elektricitet virkende Kraft vil da være F — K/e. Stør- relsen F kalde vi den elektriske Kraft i det paagældende Punkt. En saadan Kraft kan, naar Elek- triciteten er i Ligevægt, kun eksistere i Isolatorer; i Ledere som A eller B er den Nul overalt. Fig- 92- Tænker man sig, at et Punkt bevæger sig fra A til B paa en saadan Maade, at dets Bevægelsesretning overalt falder sammen med Retningen af den elektriske Kraft, fremkommer en elektrisk Kraftlinie. Vi kunne nu tænke os Overfladen aU delt i Arealer, hvert indeholdende en Elektricitetsenhed. Fra hvert af disse Arealer drages Kraftlinier over til den indre Flade af B. lænke vi os i disse Kraftliniers Endepunkter Enheder af negative Elektricitets- mængder anbragte, vil der paa Fladen B netop komme en Mængde Elektricitet, som er lig — e. Dette svarer nu til de faktiske For- hold, kun med den Forskel, at Ladningen i Virkeligheden er for- delt over hele Overfladen B. Faraday antager nu, at ethvert Legeme, der indeholder en