SPÆNDINGSFORSKEL.
283
man forbinder da først Knoppen F paa Elektroskopet et Øjeblik
med Jordledningen G; Guldbladene kunne da ingen Ladning inde-
holde, eftersom de ere omgivne af et ledende Hylster. Har man
ladet A med positiv
Elektricitet og forbin-
der man nu A med
Elektroskopet, vil dette
gøre et Udslag, hvis
Størrelse afhænger af
Ladningens Størrelse,
men er uafhængig af,
hvilket Punkt af A Le-
deren berører. For
at indse dette, kunne
vi antage, at der oprindelig fra A udgik to Ledere BD og CD,
og at D dernæst var forbunden med F. Elektroskopets Udslag
vil da ikke forandres, om ogsaa en af Lederne BD eller CD blev
skaaret over.
Man plejer at gaa ud fra, at Elektroskopet, naar det staar i
ledende Forbindelse med Jorden, er uelektrisk; Udslaget viser da,
at Lederen A er ladet med Elektricitet. I Virkeligheden vide vi
intet om Jordens elektriske Tilstand, og det er derfor rettere at
sige, at der findes en elektrisk Forskel mellem det ladede Legeme
og Jorden. Man har sammenlignet denne Forskel med Differensen
mellem den sammenpressede Lufts Tryk i en lukket Beholder og
Trykket i den omgivende Luft; i Stedet for at tale om elektrisk
Forskel, bruger man da Udtrykket Spændingsforskel. Gnides en
Glasstang med en ulden Klud, som holdes i Haanden, faar Kluden
samme Spænding som Jorden, medens Glasstangen faar en større
Spænding end Jorden; derfor er Spændingsforskellen mellem et
Positiv elektrisk Legeme og Jorden altid positiv, og paa samme
Maade faas, at et negativ elektrisk Legemes Spænding er mindre
end Jordens Spænding.
Forskellen mellem en Konduktors og Jordens Spænding af-
hænger fornemmelig af Ladningens Størrelse; man gaar ud fra,
at Spændingsforskellen er proportional med Ladningen. Samme
Ladning vil imidlertid kunne give forskellig Spænding efter Lede-
ns Form og Størrelse samt paa Grund af Omgivelsernes Ind-
flydelse. Til en virkelig Definition af Spændingsforskellen kan
komme paa følgende Maade. Vi tænke os to isolerede Ledere