SPÆNDINGSFORSKEL.
285
til det andet. Vil man finde, hvor meget Spændingen i Legemet A
er større end i Legemet B, kan man derfor bevæge Elektricitets-
mængden « fra Overfladen af A til Overfladen af B\ Uje — V
kaldes da Spændingsforskellen, der altsaa defineres som det
Arbejde, der udføres af de elektriske Kræfter, naar en Elektricitets-
enhed gaar fra A til B. Spændingsforskellen mellem A og B be-
tegnes ofte ved Afl; vi have altsaa i nærværende Tilfælde:
A\B = V, og paa samme Maade B\A — —V.
I Stedet for Spænding bruges ofte Benævnelsen Potential;
her skal dette Udtryk navnlig benyttes til at angive Spændings-
forskellen mellem en Leder og Jorden. At et Legemes Potential
er V skal altsaa angive, at der af de elektriske Kræfter i Rummet
udføres et Arbejde lig Ve, naar en uendelig lille Elektricitets-
mængde e bevæges fra Legemets Overflade til et metallisk Legeme,
der staar i Forbindelse med Jorden eller rettere med Grundvandet.
Der udfordres da Arbejdet V til at føre en Enhed af Elektrici-
tetsmængde fra Jorden hen til Legemet.
Har man tre Legemer A, B, C, og er Spændingsforskellen
mellem A og B lig Vx, mellem B og C lig V3, saa er Spændings-
forskellen K, mellem A og C lig V, + P' eller med samme Be-
tegnelse som ovenfor
A\B + B\C=A\C
°g altsaa
A\B + BC+CA — o.
POTENTIALET. Lad A (Fig. 96) være en ledende Kugle
med Radius R; dens Centrum 0 antages at falde sammen med
Centret for den hule Kugle BC, hvis Radius er R‘. BC er den
indre Flade af Lederen EF, som antages at staa i ledende For-
bindelse med Jorden. Har A en Ladning e, saa vil der paa 7>
findes en Ladning — e. For at finde Potentialet af A bestemmes
det Arbejde, som de elektriske Kræfter udfare, naar Enhed af
Elektricitet bevæger sig fra Overfladen af A til Overfladen BC. Da
den Kraft, der virker paa en Elektricitetsenhed i . Afstand r fra O,
er lig elr'1, bliver Potentialet