KVADRANTELEKTROMETRET.
h-i
O
KVADRANTELEKTROMETRET. Til Maaling af Potential-
differenser anvendes nu i Reglen det saakaldte Kvadrantelektro-
meter, som er konstrueret af Lord Kelvin. Det bestaar i Hoved-
sagen af en Metalæske, der er delt i
fiæ lige store Dele A, B, C og D
(F'g. 105), de saakaldte Kvadranter,
som bæres af Glasfødder. Inde i den
hænger en tynd Plade EE, Viseren,
af Aluminium ved to Silkespind aa
(Fig. 106), hvis indbyrdes Afstand er
meget lille. Fra Aluminiumbladet gaar
en Platintraad b ned i et Glas FF
med Svovlsyre, FF er udvendig be-
klædt med Stanniol; dette er afledet
*•*1 Jorden. Gennem Traaden C lades
Svovlsyren til en vis Spænding Vo. Hele Apparatet er indesluttet
1 en Metalkasse, der er forsynet med et Vindue, lige over for det
rned Aluminiumbladet EE fast forbundne Planspejl S. Man lader
Lyset fra en snæver Spalte falde paa Spejlet; det tilbagekastede
Lys samles af en Linse, der danner et Billede af Spalten. Dette
Billede opfanges af en Maalestok. Enhver
Drejning af Spejlet vil da bringe Lysbilledet
til at bevæge sig henad Inddelingerne, og
man kan saaledes maale Spejlets Drejning.
Oftere anvendes dog Spejlaflæsning med
Kikkert og Maalestok. Ved Brugen af
dette Apparat gaar man frem paa følgende
Maade. Kvadranterne A og C forbindes
med Kobbertraad; paa samme Maade for-
bindes B og D-, endvidere indstilles Vise-
ren saaledes, at dens Længderetning er
parallel med Spalten, der adskiller A og
D fra B og C. Fra A og B føre Ledninger
hen til et Par isolerede Klemskruer, som
. Fig. io6 kaldes Elektrometrets Poler. Naar de nu
forbindes med hinanden, faa alle Kvadran-
terne samme Potential, og den elektriske Kraft i det Hulrum, de
Ornslutte) er da Nul; Viseren vil altsaa ikke være paavirket af
^.°Sen elektrisk Kraft. Vi tænke os nu, at A og C have Poten-
lalet medens B og D have Potentialet Vt, hvor er større