Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Romi ch og No wack
Curie
II
to
Os
6.7
4.6
8.0
8-5
5-8
8
'■:y.
— 21.3 - .
— 67 - .
— 125-9 - ■
— 143 - •
320
RESTLADNING.
Flusspat ___________________
Kvarts_____________________
Kalkspat parallel med Aksen . .
» lodret paa Aksen ...
Stensalt____________________
Glimmer___________________
Hvor stor en Indflydelse Temperatur og Tilstandsform har
paa Dielektricitetskonstanten, viser nogle Forsøg af Abegg og Seitz
(1899); de fandt for Æthylalkohol :
40.8
54-S
62.7
For den faste Tilstandsform derimod fandtes K — 2.7.
Ifølge Maxwell skulde Brydningsforholdets Kvadrat være
lig K. Dette synes kun tilnærmelsesvis at kunne være Tilfældet
for Vædsker og faste Legemer. Navnlig for Vandets Vedkom-
mende er Afvigelsen umaadelig stor. Men det maa erindres, at
Brydningsforholdet afhænger af Bølgebreden. Nu har Drude (1896)
paavist, at Vandets Brydningsforhold for elektriske Svingninger er
omtrent 9, naar Antallet af Svingninger er 4X108 i Sekundet,
Bølgebreden altsaa 3/i Meter; under Forudsætning af, at Lyssving'
ninger og elektriske Svingninger ere af samme Natur, giver dette
god Overensstemmelse med Maxwells Teori.
RESTLADNING. Forbindes en Luftkondensators ene Plade
med Jorden, og lades den anden Plade til et vist Potential l', saa
vil den beholde dette Potential næsten uforandret; i Virkeligheden
vil Ladningen dog aftage lidt paa Grund af Elektricitetstab til
Luften og til Isolatorerne. Anderledes med en Franklins Tavle;
saa snart man isolerer den fra Elektricitetskilden, synker Potentialet
meget hurtigt i Førstningen, men bliver senere næsten konstant.
Dette er først bemærket af Faraday, senere undersøgt nøjere
R. Kohlrausch. Faraday antog, at Aarsagen hertil var, at Glasset
ledede Elektriciteten, saaledes at den først gik fra Belægningerne
over paa Glassets Overflade og derefter trængte ind i Glassets
Indre. En saadan Antagelse kan dog ikke forklare alle de herhen
hørende Forhold. Det er en gammel Erfaring, at eh Leidner-
flaske, som er udladet ved, at man en kort Tid bar tilvejebragt
metallisk Forbindelse mellem Belægningerne, ikke derfor har niistet