Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

322 DEN ELEKTRISKE GNIST. have en kendelig Ledningsevne for Elektriciet. De mange for- skellige Former, Gnisten kan antage, skulle ikke omtales her; vi ville navnlig betragte Gnisten saaledes, som den viser sig, naar to Ledere, der ere i en ringe indbyrdes Afstand, lades med modsatte Elektriciteter; har deres Spændingsforskel naaet en vis Størrelse, saa forbinde deres Ladninger sig med hinanden i den saakaldte elektriske Gnist. Staa Lederne tæt ved hinanden, er Gnisten ret- linet, fjernes de mere, bliver den krum eller bugtet; ofte gaar den endog i Siksak. Dens Farve er i atmosfærisk Luft blaalig, i Kvælstof er Gnisten kraftigere; Farven nærmer sig mere til Purpur; i Ilt er den næsten hvid, i Brint derimod rødviolet. Undersøgt med Spektroskopet viser det sig, at Spektret af Lyset, fra Gnisten, bestaar af lyse Linier, der karakterisere Luftarten, hvorigennem den gaar. Er Gnisten stærk, vil tillige noget af de Metaller, den slaar over imellem, fordampe, og man iagttager da i Spektret de lyse Linier, som ere særegne for disse Metaller. Det fremgaar heraf, at Gnisten bestaar af glødende Dampe. Disse danne altsaa en Ledning for Elektriciteten. Gnisten ledsages af et Knald, der fremkommer ved Luftudvidelse, som er en Følge af Glødningen' Jo længere Lederne ere fra hinanden, desto større maa deres Spændingsforskel være i det Øjeblik, Gnisten dannes. Volta fandt ved Forsøg, at Gnistlængden forholdt sig ligefrem som Spændings- forskellen, senere Undersøgelser vise, at der dog findes ret betyde- lige Afvigelser fra denne Lov. Lord Kelvin er den første, der i absolut Maal har bestemt den Spændingsforskel, der udkræves for at frembringe en Gnist af given Længde. Han lod Gnisten dannes mellem to parallelle Metalplader, hvis Spændingsforskel maaltes ved det absolutte Elektrometer. Spændingsforskel Elektrisk Kraft Gnistlængde l i cm. i elektrisk Maal (f7) i Volt (F') N= Vil o 0086 2-30 690 267 O.OI27 3-29 987 259 O.OI9O 4.26 127S 224 O.O281 5-64 1692 201 0.0408 6.18 1854 ISI 0.0563 8.il 2433 I44 0.0583 8.15 2445 140 0.0688 9.69 2907 140 0.0904 12.60 3780 139 0.1056 13-95 4185 132 0.1325 17-36 5208 I31