Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

 324 DEN ELEKTRISKE GNIST. •i :* Naar Gnisten springer over mellem Kugler, er den elektriske Kraft i Luften af foranderlig Størrelse; den vil være størst ved Kuglernes Overflader. Det kunde nu antages, at Gnisten altid fremkom, naar den elektriske Kraft blot paa et eneste Sted havde naaet en vis Værdi, som efter Forsøgene med parallelle Plader maatte antages at være omtrent 106 absolutte Enheder eller 31800 Volt paa Centimeteren. Denne Betragtningsmaade holder dog, som A. Schuster har vist, ingenlunde Stik. Han har af Bailles Forsøg beregnet den største elektriske Kraft N for Plader og Kugler i forskellige Afstande og fandt saaledes s-*f Kuglernes Radier i cm. .. 0.05 0.175 Største elektriske Kraft N 733 349 .'■•i* 0.3 0-5 1-5 3 00 258 194 133 128 106 Dannes Gnisten i et luftfortyndet Rum. bliver den længere, naar Spændingsforskellen er den samme. Efter Snow Harris for- holder Gnistlængden for samme Spændingsforskel sig omvendt som Trykket; dog gælder dette kun indtil en vis Grænse (200 mm. Kvægsølvtryk) ; drives Fortyndingen meget vidt, forandres Udlad- ningens Karakter aldeles; ved de stærkeste Fortyndinger, som kunne opnaas, ved hvilket Trykket er Millioner Gange mindre end en Atmosfære, forsvinder Ledningsevnen fuldstændig; Rummet er da absolut isolerende. I Overensstemmelse hermed fandt M. Wolff, at der til at danne Gnister af 0.1 cm. Længde udfordredes Spændingsforskelle, der forholdt sig ligefrem som Trykket. Denne Lov syntes være nøjagtig gældende indtil 9 Atmosfærers Tryk. Anbringes to Kugler i uforanderlig Afstand i som kan fyldes med forskellige Luftarter, finder Spændingsforskel, der udfordres for at danne en Kuglerne, retter sig efter Luftartens Natur. Kaldes den nævnte Spændingsforskel for atmosfærisk Luft i.00, har man efter Faraday følgende relative Værdier for forskellige Luftarter: - • • «- «■ en Beholder, man, at den Gnist mellem Brint...... 0.53 Kulsyre.... 0.92 Ilt....... 0.74 Kvælstof , . 0.88 Atm, Luft . . 1.00 Klorbrinte . 1.59 Naar Luftens Vægtfylde holdes konstant, har dens Tempe' ratur ingen kendelig Indflydelse paa Gnistens Længde. Almy (1900) har maalt den Spændingsforskel, der udfordres