Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTRISERMASKINER.
SSI
en voksende Spænding; til sidst er den bleven saa stor, at Elek-
tncitetstabet til Luften er lig med den gennem Spidserne tilførte
Elektricitetsmængde; naar dette indtræffer, har Maskinen naaet
sin største Spænding. Om Maskinens Styrke danner man sig bedst
en Forestilling ved at iagttage Gnistlængden. Jo hurtigere Skiven
drejes rundt, desto flere Gnister giver den i samme Tid. Det er
fordelagtigt at gøre Gnidepuderne lange i Retning af Skivens
Radius; derimod har deres Bredde mindre at sige.
Naar den positive Elektricitet, der findes paa Glasskiven,
har forladt Gnidepuderne, maa dens Spænding være overordentlig
st-or, 100,000 Volt eller derover; efterhaanden tabes dog en Del
af den, dels til Luften, dels til Maskinens Akse; vil man opnaa
en meget stor Gnistlængde, er det derfor bedst at benytte en
Maskine med en stor Glasskive, saaledes at Afstanden fra Gnide-
Puderne til Aksen bliver stor. Ofte ser man, at der gaar Gnister
fra Spidserne til Gnidetøjet; de følge i Reglen Glasskivens Over-
flade; ogsaa dette undgaas lettest ved at gøre Skiven meget stor.
Hvor stor en Spænding, der kan opnaas ved Hjælp af den Slags
^'lektrisermaskiner, vides ikke; skønt der er konstrueret over-
overordentlig store Maskiner, er det dog næppe endnu lykkedes
at naa til Grænsen for deres Ydelser.
Der udfordres et ret betydeligt Arbejde til at dreje Glas-
skiven rundt paa disse Maskiner; dette Arbejde anvendes i Hoved-
Sagen til at overvinde (gnidningsmodstanden mellem Skiven og
knidepuderne. Der er dog ogsaa en elektrisk Modstand at over-
paa en almindelig Elektrisermaskine er under Bevægelsen
^en øverste Halvdel af Skiven positiv elektrisk, medens den
nederste Halvdel enten er uelektrisk eller i det mindste mindre
^ærkt ladet end den øverste Del. Nu er den positive Konduktor
®aavel som Spidserne og Lederen, til hvilke de ere fæstede, posi-
1Ve elektriske; de ville altsaa frastøde den øverste Del af Glas-
<1Ven, og altsaa maa der medgaa et Arbejde til at føre Elektri-
fra Gnidepuderne til Spidserne. Om dette Arbejdes
Ørrelse kunne vi gøre os en Forestilling paa følgende Maade.
ad den positive Konduktor have Kapaciteten C, og lad Poten-
et> som den opnaar, inden man tager en Gnist af den, være V,
ris Ladning er da e=CV og dens Energi Giver Kon-
Ktoren % Gnister i Sekundet, saa er Arbejdet, der er udført, i
e<undet Lad Konduktoren være en Kugle, hvis Radius
1 ï Meter, lad Gnistlængden være 5 cm. og Antallet af Gnister