342
MAGNETISK MOMENT.
drejes ud af Hvilestillingen, udføre Pendulsvingninger om denne
Stilling. For uendelig smaa Udsving har man, at Svingnings-
tiden T er udtrykt ved
v A>
naar I er Magnetens Inertimoment med Hensyn til Omdrejnings-
aksen og A det Moment, som drejer Magneten mod Hvilestillingen,
naar Afvigelsen fra denne er lig a. Da nu A her kan sættes Hg
MHa., faas, at
Af denne Ligning kan man altsaa beregne MH, naar Inerti-
momentet I er bekendt og Svingningstiden maalt. I findes enten
ved Beregning eller ved Forsøg. 1 sidste Tilfælde kan man op-
hænge to lige store Lodder ved Magneten, hver paa sin Side af
Iraaden, i hvilken Magneten er ophængt. Er p Loddernes Vægt
og a deres Afstand fra Traaden, saa er deres Inertimoment li?
2pa\ Er nu Svingningstiden funden at være 1\, saa er
1//+ 2/0J
V MH ’
Af de to sidste Ligninger kan nu Produktet MH af Magnetens
magnetiske Moment og af Jordmagnetismens vandrette Intensitet
findes. Man finder, at
II
2 n2 p a2
I Stedet for Lodderne kan man ogsaa anvende en nøjagtigt af'
drejet og udmaalt Messingring, hvis Inertimoment kan beregn63.
Ringen lægges oven paa Magneten, saaledes at Ophængning611
gaar gennem dens Centrum.
(^COULOMBS FORSØG. For at faa at vide, efter hvilken
Lov de magnetiske Kræfter forandre sig med Polernes Afstand,
gjorde Coulomb følgende Forsøg. Han tog en tynd Staalstang B-B
(Lig. 121), 25 lommer lang, og magnetiserede den ved at stryg6
den med en Magnet. Ved en Silketraad ophængte han en liHe
Magnetnaal C, der stiller sig i Nord og Syd, eller rettere i del\