346
EN MAGNETS VIRKNING PAA EN POL.
som kaldes den anden Hovedstilling. I dette Tilfælde er Kraften
kun halv saa stor som tidligere; dens Retning er endvidere mod-
sat Retningen af Kraften i den første Hovedstilling.
Endelig ville vi tænke os, at Polen m‘ ligger i et vilkaarligt
Punkt C, hvis Beliggenhed er bestemt ved, at OC= a, og
CON= tp. Drages SP parallel med OC og NP vinkelret paa OC,
og tænke vi os i P to Poler, den ene med Magnetismen + w,
den anden med Magnetismen —m, saa kunne vi i Stedet for
Magneten SÆ sætte de to Magneter SP og PN, af hvilke den første
har Momentet M\ — J/cos y, medens den anden har Momentet
■Mj= Msin V- I Forhold til SP er m‘ nu i den første Hoved-
stilling; den vil altsaa blive frastødt med en Kraft
2J/cosæ
C Gr —-----j---m .
a3
Derimod vil PN paavirke m‘ med en Kraft CH, hvis Retning er
vinkelret paa CG, og hvis Størrelse er
Msin æ
CH —-----ä—m.
a
Resultanten Ä = Cl af de paa m‘ virkende Kræfter er altsaa
Resultanten danner en Vinkel 0 = C_ICG med Forbindelseslinie11
mellem Magnetens Midtpunkt og den betragtede Pol, som er be-
stemt ved
a CH i
Hvad her er udviklet om en ideal Magnet, kan ogsaa anvendes
paa en virkelig Magnet, naar blot Afstanden fra Magneten til den
paavirkede Pol er stor i Forhold til Magnetens Længde.
KRÆFTER, SOM VIRKE MELLEM MAGNETER. Man
indser Muligheden af, at Magneternes indbyrdes Paavirkning kunne
udtrykkes paa lignende Maade, som en Magnets Indvirkning Paa
en Magnetpol. Man faar dog paa denne Maade meget indviklede
Udtryk for Kræfterne. Vi skulle her kun betragte et Par simple
Tilfælde, der have større Betydning.
Lad SN (Fig. 122) være en Magnet, hvis Akse er vinkelret paa
den magnetiske Meridian. Man ophænger en kort Magnetnaal,