Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

o rr> MAALING AF ELEKTRISK STRØM. Plan. Naalen er nu i Ligevægt under Indflydelse af to Kræfter, Jordmagnetismen OA — H (Fig. 131) og den fra Strømmen ud- gaaende Kraft OB, som vi sætte lig Gi, idet i er Strøm- A / styrken og G den Kraft, med hvilken Enhed af Strøm ' virker paa en Enhedspol. Resultanten OC vil nu, naar /■ Naalen er i Ligevægt, falde sammen med Naalens mag- / i netiske Akse. Man maaler nu paa den vandrette Cirkel K/ i Drejningsvinklen a og har da, eftersom OB staar vinkelret / ; paa Ringens Plan, og altsaa ogsaa er vinkelret paa Naalens Retning, ' 7? OB Gi Fig. i3i. Sln “ “ O A ~ H ‘ Til Bestemmelse af i haves, at . H . i = sin a. Gr Strømstyrken bliver altsaa proportional med Sinus til Drejnings- vinklen a. Anvendes Tangensboussolen saaledes, kaldes den der- for Sinusboussole. Størrelsen G er, som det følger af det tidligere udviklede, lig 2^/R, naar Strømmen maales i Ampère. Sinusboussolen anvendes med Fordel til Maaling af svage Strømme. Man kan ogsaa gøre den følsommere ved at give den flere Vindinger. Ofte forstærker man Udslaget yderligere ved at give Vindingerne en lille Radius; i saa Fald kan man dog ikke bruge Apparatet til absolut Maaling; dette forudsætter nemlig» som vi have set, at Vindingernes Radier ere store i Forhold til Magnetnaalens Længde. Derimod vil Strømstyrken være nøjagt1^ proportional med sin a, eftersom Naalen under Maalingerne altid er i samme Stilling til Vindingerne. Her skal endnu nævnes, at man dels til Maaling, dels til Paavisning af svage elektriske Strømme, anvender en stor Mæn&c’e Apparater: Multiplikatorer, Spejlgalvanomctre, Differentialgalvano- metre og andre. G. Wiedemann har konstrueret et meget bruge' ligt Galvanometer, bestaaende af to parallelle Traadruller, ^el kunne skydes frem og tilbage; midt imellem dem hænger et magnetiseret Staalspejl, der er omgivet af et Hylster af Kobbef, som tilvejebringer Dæmpning. Man giver Galvanometret en paS sende Følsomhed ved at variere Traadrullernes indbyrdes Afstand- De tidligere meget anvendte Multiplikatorer med astatisk Dobbelt