ANVENDELSE PAA LUFTARTER.
27
vi nu først holde Rumfanget konstant, opvarme
dertil medgaar der en Varmemængde
vi den til & +
p
II
Rumfang.
CE=dh. Luftens
hvor cv er Luftartens Varmefylde ved konstant
Nu hæves Stemplet langsomt et lille Stykke
Tryk paa Stemplet har da udført et Arbejde, som findes saaledes
Er Stemplets Areal S, saa er den hele Kraft, der virker paa det,
Sp, og Arbejdet er da Sp ■ dh. Men S dh er Rumfangsforøgelsen
altsaa dv, og det af Luften udførte Arbejde er følge ig p
at udføre dette Arbejde forbruges V7armemængden
•jk
■^1
h
naar J er Varmeækvivalentet.
Men samtidig har Luften indtaget et større Rum, Luftdelene
have altsaa fjernet sig fra hinanden; man kunde tænke sig, at ette
vilde give Anledning til en Varmetoning, og saaledes gaar det
ogsaa i alle andre Tilfælde, kun ikke med Luften. Joule har jo
nemlig vist os, at Luft ikke forandrer sin Temperatur, naar den
udvider sig uden at gøre Arbejde.
Den hele Varmemængde dQ, som behøves, for at et Gram
Luft skal opvarmes dd° C og udvide sig dv ccm., er altsaa Sum-
men af dQ, og dQ, eller
dQ = cvd& + ypdv. (a)
Men af Mariottes og Gay-Lussac's Love følger, at man har
pv = R$,
hvor R er konstant for en given Luftart.
Fig. 6 forestiller et Koordinatsystem, hvor Abscissen er Lu -
tens Rumfang, Ordinaten dens Tryk. Et vilkaarligt Punkt A me
Koordinaterne pB og v0 bestemmer da Luftens Tilstand u
digt, eftersom dens Temperatur &0 er bestemt ved Ligningen
Vi kunne nu lade Luften undergaa forskellige F°r“dr’nger.
i Vi tænke os, at dens Rumfang holdes konstan ö <
der tilføres den Varme, indtil dens Temperatur er bleven r