Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AMPERES ELEKTRODYNAMISKE TEORI.
ii'dsds'
2/
386
at der viser sig nogen Bevægelse. Af dette Forsøg slutter Am-
père, at den Kraft, der virker paa et Strømelement, altid staar
vinkelret paa Strømmens Retning. Dette stemmer ogsaa med,
hvad vi tidligere have set; den paa et Strømelement virkende
Kraft er nemlig vinkelret paa det Plan, der baade indeholder
Strømretningen og den magnetiske Kraftlinie, der krydser Strøm-
elementet.
Af Ampères Formel følger, at to Strømelementer, der ligge i
hinandens Forlængelse, frastøde hinanden, naar Strømmene gaa
til samme Side. I dette Tilfælde er nemlig 0 — 6' —o- Kratten
er altsaa
Fig. 142.
Rigtigheden heraf søgte Ampère at paavise ved følgende Forsøg-
To Skaale A og B fyldtes med Kvægsølv, som forbandtes med
Polerne af et galvanisk Batteri. En Bøjle af Kobbertraad er bøjet
op ved E, saaledes at den kan skydes frem og tilbage. Ledes
en elektrisk Strøm ind i A og ud fra
B, vil Bøjlen bevæge sig tilbage 1
Skaalene. Ogsaa dette forklares ved
at erindre, at det Arbejde, de magne-
tiske Kræfter gøre, er bestemt ved Til-
væksten i magnetisk Overfladeintegral,
eller, hvad der er det samme, ved den Forøgelse i Kraftliniernes
Antal, som Bevægelsen medfører; ved Bøjlens Bevægelse i den
angivne Retning blive nu netop flere saadanne Linier omsluttede
af Strømmen.
Skønt der i og for sig ikke er nogen Grund til at betvivle
Rigtigheden af de Forsøg og Betragtninger, hvortil Ampere støttede
sig, har det dog sin Betydning, at W. Weber har maalt Størrelsen
af de Kræfter, der virke mellem to elektriske Strømme i forskel-
lige Afstande og forskellige Stillinger til hinanden. Lederne gav
han Form af Traadruller; den ene Rulle var fast anbragt, den
anden hang i to parallelle Platintraade med ringe indbyrdes Afstand-
Disse Traade tjente tillige til at lede Strømmen til og fra den
bevægelige Rulle. W. Weber kunde nu maale Størrelsen af det
Moment, hvormed den faste Rulle virker paa den bevægelig6
Rulle. Tillige kunde han af Ampères Formel beregne Kraftens
Størrelse; han fandt, at Forsøg og Beregning stemmede fuldkom-