Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

JOULES LOV. 4O7 Figuren viser, at de rene Metallers Modstandsevne aftager med Temperaturen; det synes, at de ved de laveste Temperaturer blive fuldkommen ledende. Anderledes er det med Legeringerne; °® Aarsagen dertil har man ingen Anelse, Foruden ved Varmen kan et Legemes elektriske Lednings- evne forandres af mange andre Grunde. 1 ilstandsformen har stoi Indflydelse. Det faste Kvægsølv leder omtrent 4 Gange saa godt som det flydende ved samme Temperatur (Smeltepunktet). Selen er en temmelig slet Leder; under visse Omstændig- heder finder man, at Ledningsevnen vokser til det lodobbelte eller derover, naar det fra Mørke bringes ind i Dagslyset. Magnetisering forandrer Ledningsevnen hos flere Metaller, navnlig hos Vismut, hvorom senere. JOULES LOV. Man mærker let, at en Metaltraad bliver varm, naar der gaar en elektrisk Strøm igennem den. For samme Strøm er Opvarmningen desto stærkere, jo mindre Fraadens .tvær- snit og jo mindre dens Ledningsevne er. Loven for denne Varme- udvikling er først paavist af Joule', senere Forsøg af Lenz og andre have fuldkommen bekræftet de af Joule fundne Resultater. Joule ledede Strømmen gennem en lang tynd Leder, der var an- bragt i et Kalorimeter, ssaledes at den udviklede Varmemængde straks lededes over 1 Vandet, som omgav Lederen, han maalte den i en given Tid udviklede Varmemængde og fandt, at den forholdt sig ligefrem som Modstanden r i Ledningen og ligefrem som Strømstyrkens Kvadrat i2. Vi kunne altsaa sætte Varme- mængden Q, som udvikles i et Sekund, lig hvor c er en konstant Størrelse, der afhænger af de valgte En- heder. Maales Spændingsforskellen p—p‘ ved Enderne af Lederen 1 Volt, haves p—p‘ — ri, altsaa er Varmeudviklingen forholder "sig altsaa ligefrem som Produktet af Spændingsforskel og Strømstyrke. Joules Lov kan man, som Clausius har vist, komme til ved følgende Betragtning. Vi tænke os, at Strømmen gaar gennem en Leder AB', ved A er der et Potential V, ved B et mindre Potential P; V og V‘ antages at være udtrykte i elektrostatisk