MAGNETIS ERINGSINTENSITET.
413
Altsaa er
M—\Hc? (tga — tga').
Er Jordmagnetismens vandrette Intensitet nu bekendt i absolut
Maal, og maales a i Centimeter, saa er M herved bestemt. End-
videre have vi, at
J/
/v
saaledes at Magnetiseringens Intensitet ogsaa kan betragtes som
bekendt.
Lenz og Jacobi fandt, at Magnetiseringens Intensitet I for
svage magnetiserende Kræfter forholdt sig ligefrem som den mag-
netiserende Kraft F. Herefter l
skulde man altsaa have
Z=xF,
hvor x er konstant. Joule og
senere J. Müller viste imid-
lertid, at det i hvert Fald
ikke forholder sig saaledes,
naar den magnetiserende Kraft
er større end 2 absolutte En-
heder. Fig. 153 giver efter
Eimng en Forestilling om.
afhænger af den magnetiserende
traade. Man ser
Fig-153-
hvorledes Magnetiseringens Intensitet I
Kraft F for lange og tynde Jærn-
heraf, at / først vokser langsomt med F\ derefter sti-
ger I meget hurtig, idet den
magnetiserende Kraft vok-
ser fra 2 til 4; ved større
Værdier af F nærmer I sig
til at blive konstant. Mag-
netiseringskoefficienten X er
altsaa ikke konstant; den
er forholdsvis lille for meget
smaa og for meget store
magnetiserende Kræfter.
Hvorledes z varierer med Magnetiseringen I, ses af Fig. 154, som
gælder for den samme Jærntraad som Fig. i$3-
Særlig Interesse har det at finde den stærkeste Magnetisering,