SYTTENDE AFSNIT.
Induktion.
FARADAYS FORSØG. I Aaret 1831 gjorde Faraday følgende
Forsøg. Han forskaffede sig en Ring af blødt Jærn; om den
vikledes to overspundne Kobbertraade AB og CD. Enderne af
AB forbandtes med et galvanisk Batteri,
medens Enderne af CD forbandtes med et
Galvanometer. Saa længe Strømmen i Ab
er konstant, vil Galvanometret intet Udslag
give, men i det Øjeblik, man afbryder
Strømmen i AB, opstaar der en Strøm i CD,
som dog kun varer et Øjeblik. Gaar Strøm-
men i AB i Retningen ab, saa vil Strømmen
Fig. 160.
i CD gaa i Retning a‘b‘. Sluttes nu igen
Strømmen gennem AB, faas igen en Strøm i CD', dens Retning
er modsat den forrige Strøms Retning; men Udslagene ere i begge
Tilfælde lige store, hvilket viser, at de frembragte Elektricitets-
mængder ere lige store.
De paa denne Maade frembragte Strømme kaldes inducerede
Strømme; de siges at være fremkomne ved Induktion. Deres
Retning og Størrelse kan efter Faraday bestemmes saaledes.
Strømmen, der gaar gennem Lederen AB, gør Jærnet magnetisk,
fremkalder altsaa Kraftlinier i det, som gennemløbe Jærnet i Ret-
ningen ACDB. Saa længe Antallet N af Kraftlinier, som omsluttes
af Lederen CD, er konstant, vil der ikke gaa nogen Strøm i denne
Leder; saa snart derimod Kraftliniernes Antal forandres, opstaar
der en elektrisk Strøm i CD. Afbrydes Strømmen i AB, vil
Kraftliniernes Antal formindskes; derved fremkaldes en Strøm, der
vil søge at forøge Kraftliniernes Antal; den inducerede Strøm
maa derfor have den ved a‘b‘ antydede Retning. Ledes der nu