ANDEN HOVEDSÆTNING.
33
andet Legeme, som derved opvarmes. Vi kunne nu tænke os, at
en Ismaskine og en Dampmaskine samtidig ere i Virksomhed;
Dampmaskinen drives af den Varme, som Ismaskinen »løfter« op;
men Ismaskinen kræver Tilførsel af Arbejde for at gaa, dette Ar-
bejde maa Dampmaskinen levere. Spørgsmaalet er nu, om ikke
alt det Arbejde, som Dampmaskinen kan udføre, vil medgaa til
Ismaskinens Drift. Er dette ikke Tilfældet, saa ville vi her have
et virkelig Perpetuum mobile.
Fig. 9b.
CARNOTS TEOREM. I Aaret 1824 udgav Saadi Carnot
en Afhandling om Varmens bevægende Kraft, som har faaet en
meget stor Betydning for Varmelærens senere Udvikling. Han gik
ud fra en ideal Dampma-
skine, som tænkes indrettet
paa følgende Maade :
E (Fig- 9 a) er en Damp-
kedel, der holdes ved en
konstant Temperatur 0. Den
staar i Forbindelse med Cy-
linderen ac, hvis Vægge an-
tages at være uigennem-
trængelige for Varme. F er
Fortælleren, som holdes ved
den konstante Temperatur
der er lavere end G er
Fødepumpen; dens Vægge
ere ogsaa uigennemtrænge-
lige for Varme. Det samme
gælder om de Rør, der for-
binde Maskinens forskellige
Dele. Vi tænke os nu, at
Stemplet løftes langsomt op
fra a til b, indtil der er
kommet et Gram Damp ind
> Cylinderen. Under denne
Bevægelse har Dampen ud-
ført Arbejdet aABb (se Fig. 9b). Nu lukkes Ventilen x, Stemp-
let løftes, Dampen udvider sig adiabatisk, man fortsætter hermed
indtil Damptrykket har faaet samme Værdi som i Fortætteren.
Under denne Udvidelse udføres Arbejdet bBCc. Samtidig med
C. Christiansen : Fysik. 3
Fig. 9a.