I
*
i
X ■'* \
: ,
4
440 INDUKTION I METALMASSER.
Naar dernæst den magnetiserende Strøm afbrydes, fremkommer
der i Jærnet elektriske Strømme, som ere ensrettede med den for-
svindende Strøm; de ville virke til at forhindre Jærnet i at tabe
Magnetismen. Gælder det derfor om at faa Jærnet til hurtigt
enten at modtage eller miste Magnetisme, saa maa.de inducerede
Strømme undgaas saa vidt muligt. Dette kan opnaas ved at
danne Magneten af Jærntraade, der helst maa isoleres fra hin-
anden. I Dynamomaskinerne spille disse Forhold en stor Rolle,
det er her ikke saa meget Induktionsstrømmenes magnetiske Virk-
ninger som deres Varmevirkninger, der ere til Ulempe; tillig6
spille her de økonomiske Hensyn en Hovedrolle, og de Foucaultske
Strømme ville opsluge en Del Arbejdskraft til ingen Nytte. Man
sammensætter derfor de Dele af Maskinen, i hvilke man kan be-
frygte denne Ulempe, af Jærntraade eller Jærnplader, som isoleres
fra hverandre, og forhindrer derved de omtalte Strømme i at faa
en større Udvikling.
TRANSFORMATORER. Som et Eksempel paa Beregningen
af Induktionsstrømmes Styrke i et Tilfælde, i hvilket Forholdene
let kunne overses, ville vi nærmere udvikle Teorien for Faradays
første Induktionsforsøg. Vi saa, at han dertil anvendte en Jærn'
ring, omviklet med to Traade; gennem den ene af dem, Hoved-
ledningen AB, lededes Strømmen fra et galvanisk Batteri med
elektromotorisk Kraft E. Derved fremkaldes en Induktionsstrøm
i den anden Leder CD, Bilederen. Strømmen i Hovedlederen
betegnes med i„ Modstanden i denne Leder med r„ og Antallet
af Vindinger med nr For Bilederens Vedkommende betegne V1
de samme Størrelser med za, r2 og nt. Under Indvirkning a'
Strømmene i, og z'2 opstaar der et Antal Kraftlinier N i Jærnringe11-
Kaldes Længden af. Ringens Midterlinie L, dens Tværsnit S. og
dens Permeabilitet //, have vi, som det er vist S. 420,
+ A 4W» = N- "3-
Sættes for Kortheds Skyld
10Z
c= - —c,
45T/ÏÔ
haves altsaa
nri, + % — cN.