444
INDUKTIONSKOEFFICIENTER.
Er der oprindelig ingen Strøm i Hovedlederen, og ledes en Strøm
af Styrke ( ind i den, saa vil den hele Elektricitetsmængde, som
gennemløber Bilederen, blive
C . , i C , IO~97rø,
q — \ i2at — \ efit —--------------*
hvor er Modstanden i Bilederen.
For at faa kvantitative Resultater maa M findes ved Bereg-
ning eller Forsøg. Man ser, at
M = — q-A io9.
h
Maales altsaa den frembragte Elektricitetsmængde q i Coulomb,
Modstanden i Ohm og Strømstyrken z, i Ampère, saa er M
dermed bestemt. Vi have allerede set, hvorledes disse Størrelser
kunne maales, og have derved et Middel til Bestemmelse af M-
At finde M ved Beregning er derimod i Reglen vanskeligt-
Her kunne vi derfor kun betragte enkelte meget simple TilfæWe-
Lad AB og CD være to cirkulære Ledere, AB Hovedlederen,
CD Bilederen. De antages begge at staa
/ Xs vinkelrette paa Centerlinien EF. Ere begge
, \ Radier 7?, og smaa i Forhold til deres
Æ.l------------i Afstand EF = a, saa er det let at finde In-
i / C'y duktionskoefficienten Æf. Vi tænke os, at
\ / AB gennemløbes af en Strøm af io An1-
Fi;, I74 Den vil da, ifølge det S. 376 udviklede,
virke som en magnetisk Plade med et Mo-
ment lig af Produktet .af dens Areal og dens Strømstyrke; dette
Moment er i nærværende Tilfælde lig orT?,2. Den magnetiske
der udgaar fra en Magnet med Moment M, er i en stor Afstand
lig 2J//0’; altsaa bliver den magnetiske Kraft i Punktet B
2nB3/a3. Antallet af Kraftlinier, som ved Strømmen 10 Am. i
bringes til at gaa gennem det af CD omkredsede Areal w 1’
bliver altsaa
a
Af Udtrykkets Form ses, at Induktionskoefficienten vilde <aa
den samme Værdi, hvis CD gjordes til Hoved-, AB til Bileder-