SELVINDUKTIONSKOEFFICIENTEN.
453
meget stor. Da Selvinduktionskoefficienten er Summen af det
Antal Kraftlinier, som hver af Vindingerne for sig omslutter, naar
de gennemløbes af en Strøm af 10 Ampère, bliver den for en
fraadrulle, der omgiver en Jærnkerne,
L = nNlt
naar n er Antallet af Vindinger, medens Nl er Antallet af Kraft-
linier, som en Strøm af 10 Ampère frembringer.
Nu have vi, idet « betegner Permeabiliteten, S Jærnkernens
Iværsnit, og l dens Længde, at
altsaa er
L=—r—
Denne Beregning af L forudsætter dog, at Permeabiliteten er
konstant, hvilket langtfra er Tilfældet, samt at Jærnkernen danner
en Ring.
For at give et Eksempel paa en Traadrulle med Jærnkerne,
der har en stor Selvinduktionskoefficient, tage vi H. C. Ørsteds
store Elektromagnet. Naar Polerne forbindes med et Anker, er
dens Længde 7=230 cm.; dens Tværsnitsareal S er 60 cm.2. An-
tallet af Vindinger n er 6816; de ere dannede af en 2 mm. tyk
Kobbertraad, hvis hele Modstand er 15 Ohm. Antages, at er
50, bliver L=y.(>- 109. Er Strømstyrken 1 Am., bliver dens elek-
trokinetiske Energi IO-2|Z = 3.8- 107. Til at fremkalde en Strøm
i Am. medgaar der altsaa under disse Forhold det samme Ar-
bejde, som til at løfte 0.4 Kilogram 1 Meter.
VEKSELSTRØMME. I. Vi have set, at Strømstyrken i i en
Leder med kendelig Selvinduktion bestemmes ved Ligningen
„ T di
E— 10-9 L-r— ri.
al
ville nu nærmere betragte et praktisk vigtigt 1 ilfælde, i hvilket
Selvinduktionen spiller en vigtig Rolle. Det forekommer hver
Gang, den elektromotoriske Kraft undergaar hurtige Forandringer;
* saa Fald vil ogsaa Strømstyrken variere hurtigt, hvilket bevirker,
Selvinduktionen, der afhænger af di^dt, bliver stor. Det er