CARNOTS KONSTANT.
35
Vi ville nu tænke os, at vi have en Dampmaskine D og en
Ismaskine J arbejdende mellem de samme Temperaturer Ö og Ö'.
I den første synker en Varmemængde Q fra Ö til 0‘, i den anden
hæves den samme Varmemængde fra 0' til 0. Hvis nu Damp-
maskinen afgiver et Arbejde Alt af hvilken en Del A2 medgaar
til at drive Ismaskinen, saa er herved indvundet et Arbejde Ay Av
og da alt andet forbliver uforandret, vilde vi heri have et Perpe-
tuum mobile. Altsaa kan A, ikke være større end Ar Var A,
mindre end A2, saa kunde man bruge Dampmaskinen som Is-
maskine og Ismaskinen som Dampmaskine; man vilde da indvinde
Arbejdet A2— At. Men da dette af samme Grund er en Umulig-
hed, maa man have At — A2.
BESTEMMELSE AF CARNOTS KONSTANT. Efter at man
havde faaet at vide, at Arbejde kan forvandles til Varme, at Varme
altsaa baade kan opstaa og forsvinde, syntes det, at Carnots 1 eorem
maatte være urigtigt, eftersom han antog, at hele den Varme-
mængde, der førtes ind i Cylinderen, atter med Dampen gik over
i Kondensatoren Det er imidlertid klart, at man godt kan lade
denne Antagelse falde og antage, at en Del af den Varmemængde,
Dampen bringer med sig ind i Cylinderen, omdannes til Arbejde.
Gør man det, kan man, som Clausius har vist, tillige bestemme
Konstanten C, som indgaar i Carnots Teorem.
Et Gram Luft antages at være i den ved A (Fig. io) bestemte
Tilstand, og at have Temperaturen Man lader Luften udvide
sig, medens Temperaturen holdes konstant; denne Udvidelse vil
foregaa hen ad Isotermen A B, under
denne Udvidelse modtager Luften
Varmemængden Q. Dernæst udvides
Luften adiabatisk fra B til C, hvor-
ved Temperaturen falder til Nu
sammentrykkes Luften isotermt til Z),
og afgiver imens Varmemængden Q‘.
Endelig sammentrykkes den adiaba-
tisk til A.
Luften har nu gennemgaaet en Fjg Io
Kredsproces og er derved bragt til-
bage til sin oprindelige Tilstand; dens Energiindhold maa da og-
saa være det samme. Da den har optaget Varmemængden O Q