Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

4Ö2 INDUKTIONSAPPARATER. A lederens Poler, EF Leidnerflasken. Fra B føres en Ledning BF til Flaskens ydre Belægning, medens Kuglen D, der staar i en passende Afstand fra C, forbindes med den indre Belægning. Slutningsgnisten kan ikke springe over fra C til D, medens Aab- ningsgnisten slaar over og lader Flasken. Dens Spænding kan naturligvis ikke overstige den Værdi, ved hvilken Flasken kan udlade sig ved en Gnist fra D til C. I Stedet for at benytte en konstant Elektri- citetskilde og afbryde Strømmen med en Inter- rupter, kan man anvende Vekselstrømme. Inter- ruptoren og Kondensatoren falde da bort. Har man, som i Tesias Forsøg, Vekselstrømme, der Fig. 182. skifte Retning 100000 Gange i Sekundet, ville Bilederens Poler opnaa et meget stort Potential og ville udlade sig til Luften, idet der synes at udgaa Flammer fra dem. Man behøver da ingen Jærnkerne for at opnaa kraftige Virkninger. Benyttes alligevel en saadan, vil den opvarmes meget stærkt; Tesia iagttog saaledes en Opvarmning til IOO° C. i et Sekund. Da Jærnets Permeabilitet vokser ved Opvarmning og har sit Maksimum ved 7200 C., vil man muligvis kunne benytte dette til at forøge Virkningen af Jærnet. MAGNETOELEKTRISKE MASKINER. Induktionens prak- tiske Betydning beror i Hovedsagen paa, at man er i Stand til at frembringe elektriske Strømme ved Anvendelse af Magneter og Traadvindinger. Man kan derved omsætte mekanisk Arbejde til elektrisk Energi, og denne Fremgangsmaade har saa store Fortrin for Anvendelsen af kemisk Energi, at den i Løbet af de sidste 10 Aar har faaet en forbavsende stor Udbredelse. Vi skulle kortelig omtale Udviklingsgangen. Kort efter Induktionens Opdagelse ved Faraday konstrueredes magnetoelektriske Induktionsmaskiner, som dannedes af to Traadruller med Jærnkerne. De befæstedes til en Jærnplade og anbragtes saaledes, at de kom til at ligge over for Polerne af en Staalmagnet. Man kunde nu inducere Strømme i dem enten ved at fjerne og nærme Magneten til Rullerne, eller ogsaa ved at dreje Magneten rundt, saaledes at samme Pol afveks- lende gik forbi den ene eller den anden af Rullerne. Man kunde ogsaa lade Magneten staa fast og dreje Rullerne, eller som æan kortere kan sige, dreje Ankeret rundt. Strømmen i Rullerne skifter Retning, idet de passere forbi en Magnetpol; for saa vidt man