Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

GRAMMES MASKINE. 465 Fig. 184. ikke at være Tilfældet, selv ogsaa magnetiserer nyt System af Kraftlinier dog Retning ABCD, saa vil en Vinding ved A, idet den nærmer sig til S, omfatte et aftagende Antal Kraftlinier; der vil da induceres en Strøm i den, som vil søge at forøge Antallet af Kraftlinier, hvorfor Strømmen faar den ved Pilen angivne Retning. Paa lig- nende Maade findes Strømretningen i de andre Dele af Ringen. Den inducerede elektromotoriske Kraft bliver størst ved C og G, mindst ved A og E. Strømmene løbe fra begge Sider hen imod A og E\ er der ingen Afledning, vil der heller ingen Strøm være i Vindingerne. Metalkostene K og L ville føre den vi- dere gennem Ledningen. En Del af den frembragte Strøm kan nu benyttes til at magnetisere Feltmagne- ten SN. Da Kostene maa staa ud for de Vindinger, i hvilke den elektromotoriske Kraft er Nul, maatte det ventes, at de skulle stilles i Ækva- torialplanet AE. Dette viser sig Aarsagen dertil er, at Ankerstrømmen Jærnet i Ankeret; derved fremkaldes et i Jærnet. Idet disse Linier virke med eller mod de fra Feltmag- neterne hidrørende Kraftlinier, bliver Resultatet, at det største Antal ensrettede Kraftlinier findes i de Punkter, i hvilke Ringen skæres af Planet MN\ man kalder det det neutrale Plan; det danner en desto større Vinkel med Ækvatorialplanet, jo stærkere den inducerede Strøm er. Da Strømmens Styrke i Reglen vokser med Omdrejningshastigheden, ligger det neutrale Plan altsaa ikke fast, Kostene maa derfor kunne flyttes. Om de indtage den rigtige Stilling eller ikke, er let at se. Naar de nemlig under Bevægelsen glide fra en Skinne over paa den næste, kommer der ellers Gnister; det er Aabningsgnisten, som er omtalt ovenfor. Den naar vel ikke her saa stor en Udvikling, som det, naar Hensyn tages til den afbrudte Strøms Styrke, kunde ventes, dette ligger i, at Strømmen ikke noget Øjeblik helt afbrydes, da der jo er Ledning gennem den eller de Vindinger V, der ligge mellem den Skinne, som Kosten slipper, og den Skinne, som den gaar over paa. Vi have altsaa her i selve Maskinkonstruktionen et af de C. Christiansen : Fysik. 3°